Debat

Læser: Alternativ løsning på problematikken i p-kælder

Parkeringskældre kan bruges til mange ting. 
Parkeringskældre kan bruges til mange ting.  Arkivfoto

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

IDÉ: Der er krig og ufred i verden, som styres af medaljeklædte herrer i fine paladser. Her diskuteres slagets gang, hvordan man dræber mennesker og ødelægger værdier. Medierne beretter dagligt om de uhørlige begivenheder.

Bilræs, stoffer og hærværk i en parkeringskælder i Hjørring. Dækket massivt og opsat stort i Nordjyske den 16. og 23. februar. Politiet vil lukke - og politikere vil overvåge parkeringskælderen. Men til hvilken nytte? Hvis det overhovedet nytter?

Må jeg i stedet foreslå:

I et hjørne af parkeringskælderen sættes et vildthegn op på fem kvm, en solid hængelås på lågen og “hyggehjørnet” møbleres med en madras, fem ruller kiks, fem røde sodavand og en toiletspand.

Anbring en af renovationens røde bokse til farligt affald – narko, knive og mobiltelefoner udenfor. Fra politikernes “film arkiv” kan man således aflæse, hvem der ønsker at blive begloet i en uges tid.

Det skal være et solidt hegn - måske dobbelt. Jeg har vildthegn i overskud – det kan afhentes. Mener politikerne ikke, at det er nok, har jeg også et elhegn i overskud.

Jeg håber Nordjyske endnu en gang vil bruge store bogstaver og fotos om resultatet!

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden