Læser: Er Norlys' medarbejdere amatører?
Opdateret kl. 12:49
Jeg arbejder som IT-hjælper for Ældresagen og har i den forbindelse ydet hjælp hos en borger, der har Norlys som leverandør.
Den pågældende borger havde fået afbrudt sin telefon, som kører via Norlys fibernet. Denne forbindelse skulle selvfølgelig gerne genetableres.
Norlys sender en ny enhed, som skal bruges for at tilkoble telefon, og efter tre dage ankommer en tekniker til adressen.
Han monterer den nye boks og forlader adressen, men lover at komme igen senere. Han dukker ikke op. Telefonen er stadig ikke aktiv, og nu er deres internetforbindelse også afbrudt. Her kommer jeg så ind i billedet.
Jeg kontakter Norlys' support og bliver ringet op efter cirka 20 minutter. Her er det så, kæden hopper af.
Der er tilsyneladende ingen, der aner, hvordan forbindelsen genetableres, og jeg er i telefonisk kontakt med seks forskellige instanser, et forløb, der varer over en time.
Her bliver jeg så til slut lovet, at forbindelsen er oppe at køre efter cirka 15 minutter, og jeg vil blive ringet op, når forbindelsen er klar. Efter 45 minutter bliver jeg ringet op, og den pågældende medarbejder spørger: "hvad kan jeg hjælpe dig med?"
Jeg forklarer sagen for syvende gang, og han siger, han lige skal tale med teknisk afdeling. Efter et kvarter vender han retur og forklarer, at Norlys er nødt til at oprette en sag, og jeg vil høre nærmere.
Jeg kan godt forstå, at der er op til 60 minutters ventetid på betjening med den form for kundebetjening. Personalet er såmænd flinke og rare, men de aner ikke, hvad de taler om.
P. t. er der stadig ingen forbindelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.