Debat

Læser: Finansministerens tyveri

Det er "tyveri", at pensionister nu får mindre i posen fra 2026, end det ellers så ud til, mener læser.
Det er "tyveri", at pensionister nu får mindre i posen fra 2026, end det ellers så ud til, mener læser. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I samråd med beskæftigelsesministeren har regeringen tænkt at inddrage en regulering af pensionen, som ifølge gældende lov skal justeres positivt - ganske vist med to års forsinkelse - forårsaget af at lønmodtagerindkomsten er steget ved at inddrage store bededag. 

Angiveligt vil det betyde et tyveri af cirka 700-1100 kroner for pensionisten. For tyveri er det ifølge lov, som bestemmer en regulering afstemt efter stigning i lønindkomster og ikke andet. Så spidsfindigt siger de: så ændrer vi bare loven. Tyven er den samme.

Endnu et tiltag for at skævvride indkomstforholdet og den samfundsøkonomiske balance i Danmark.

Selvfølgelig er der bagmænd hos M og V - det er tænkeligt, at ideen er kommet derfra og er landet på velfærdsreduktionsbordet som et element passende ind i deres kram til at følge op på topskattelettelser. Der er knap noget, som hedder Socialdemokratiet længere. Af navn, ja, men ikke af gavn.

De heftige dagligvareprisstigninger gennem de seneste to år og endnu ikke overstået må pensionisten selv finde ud af at imødegå. End ikke en minimal håndsrækning til gennemsnitspensionisten ved at fremrykke den to års forsinkede indexregulering kunne bevilges. Men der er ingen smalle steder, når det gælder politikerne selv.

Noget er ikke, som det bør være. Sikkert naivt at tro, det kunne blive. Det handler om at gafle sig til størst mulige del af de fælles ressourcer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden