En af mange ting jeg lovede mig selv som meget ung var, at jeg ikke ville leve et liv i et økonomisk kaos.

Det havde jeg både set og oplevet nok af i min barndom. Aldrig penge nok, ubetalte regninger, de daglige tærende skænderier om de penge - der altid manglede, og dem der var blevet brugt for mange af.

Beskyldningerne flød imod hinanden som en rivende flod. Det var anstrengende, trættende og nedbrød langsomt en barnesjæls følelse af, at forældrene altid gjorde det rigtige. Så jeg har alle dage altid bestræbt mig på ikke at sætte min økonomi højere, end min indtægt kunne bære. Også i perioder med arbejdsløshed.