Jeg læste med stor interesse den artikel, Tina Campbell, skrev om, at nu var hendes svigermor efter et længere sygeforløb af svigerfaderen, som nu var afgået ved døden.

Vi, der har en syg ægtefælde, kan kun sige: "Det kan jeg godt forstå".

Min mand har været syg i 14 år efter en blodprop i hjernen. Han kan være herhjemme med min hjælp, og jeg vil gerne hjælpe og passe ham.

For fem år siden blev det for dog meget, og jeg gik ned med stress. Jeg er i behandling for PTS, og jeg har det nu godt.

Dette er udelukkende takket være, at han har været på aktivitetscentret på Solgaven i Hobro 16 timer om ugen de sidste fem år. Hvis ikke jeg har de - for mig guldtimer - ville jeg være nødt til at søge om plejehjemsplads, eller i værste fald lade mig skille, og så lade hjemmeplejen passe min mand.

Jeg håber virkelig, at det ikke kommer så vidt, og jeg kan fortsætte med at køre ham ind til de tre skønneste piger, der er guld værd for rigtig mange, og som også har forståelse for os pårørende. 

Der er ikke noget, som det at blive forstået, og en skulder at græde ud ved. Tak alle tre!

Kære Mariagerfjord Kommune, pas på os pårørende. Vi er kroner og øre for jer.

PS: Vi sagde ja til at elske og ære. Ikke til at passe og pleje.