Læser: Midtbyen skal have liv og glade dage og ikke bare en masse parkeringspladser
Frederikstorv er et bevaringsværdigt åndehul.
Torvet blev bygget cirka i år 1890 og har blandt andet rummet varieté, en koncertsal og folkets hus.
Det er altså et stykke kulturhistorie, hvor nogen nu vil fylde pladsen med biler igen.
Vi kalder os selv for “Nordens Paris”, og med samme inspiration kan man kalde torvet for “Grand-Place” som den kendte plads i Bruxelles.
I dag er der ikke meget “grand” over stedet.
Et forsøg på at skabe en legeplads er mislykket. Grønttorvet lever dog og kunne blive et “Rue Mouffetard" marked, hvis det blev udvidet med flere boder og genbrugsmarked. Gerne med lidt gademusikanter for at blive lidt i pariserstemningen.
Jeg håber, at vi slipper for at vende tilbage til planer, vi tidligere har droppet.
Midtbyen skal have liv og glade dage og ikke bare en masse parkeringspladser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.