Min ven PK var indlagt på palliativ afdeling i cirka seks uger indtil sin alt for tidlige død i februar. 

Jeg besøgte ham flere gange om ugen og oplevede her, hvordan det fantastiske personale tog vare på ham. Personalet oplevede jeg som dybt engageret og 100 procent professionelt. 

De gjorde i mine øjne det muligt for PK at opleve den sidste tid både værdigt og udholdeligt. Personalet havde altid overskud til at bruge et eller to minutter på mig som besøgende. Og jeg ved, at for de pårørende havde personalet altid tid til at svare på de mange svære spørgsmål, der opstår i den svære situation.

Hvis PK havde været på et palliativt afsnit i Aalborg, ved jeg med sikkerhed, at jeg ikke ville have haft mulighed for at besøge ham flere gange om ugen og opdatere ham med de sidste nyheder og historier fra lokalområdet. 

Der er simpelthen for langt at køre. 

Når man nu kan klare det inden for cirka 20 minutter eller 20 kilometer hver vej, har man mulighed for at få en hel dag til at fungere.

Stor var min glæde, da nyheden kom, om at palliativt afsnit i Farsø ikke skulle spares væk. Vi var mange, der blev meget glade for den beslutning. Selvom smørrebrødet til PK var sparet væk, kunne jeg tage hjemmebagt rugbrød og en leverpostej fra superslagteren i Løgstør med, og det betød ikke, at personalet var kede af det. 

De havde skam et køleskab, hvor han kunne have sin leverpostej og få glæde af den, når det passede ham.

Dyb respekt og endnu engang en meget stor tak til personalet på palliativt afsnit i Farsø. Ingen nævnt, ingen glemt.