Ikke bare har lovgiverne i deres hjerner udtænkt en opdeling af privatlivets skrald i op til syv forskellige placeringer indenfor og udenfor hjemmets grundareal.

Den elegance, der ligger i, at husejeren en gang ugentlig opstiller op til syv forskellige ildelugtende containere uden for på fortov og lignende steder er ikke en fryd for hverken øjne eller næse.

Især danske kvinder, er min erfaring, har lagt sig i selen for bedst muligt at overholde loven og er ubetinget de bedste til at separere hjemmets affald.

Eksperterne er nu vågnet op til dåd. 

Dobbelt så godt og 20 gange hurtigere

Man har regnet på, hvad vor nationale affaldssortering koster i tid, ærgrelser og penge. 

Resultatet er nedslående, fordi det har vist sig, en stor gruppe slet ikke sorterer affaldet korrekt og dermed skaber ubalance og problemer ude på pladserne, hvor meget affald må sorteres om for at passe korrekt i de politisk udvalgte containere.

Vi var mange, som troede på, at robotsortering af affald ville vinde, men blandt politikerne fandtes der mennesker, som bedre kunne overskue affaldssorteringens små kringelkroge frem for nationalbudgettets nødvendigheder.

I Aalborg Kommune opnåede borgerne at sortere affald i en årrække, hvor skraldebilerne kørte det sorterede affald direkte til hovedovnen for at blive brændt i en stor bunke, og det blev holdt hemmeligt for borgerne, som loyalt fortsatte med at sortere affald, indtil afsløringen kom frem i lyset.

Vi bør have en lukbar skraldepose i vore køkkener, som ugentlig afhentes af en standard skraldebil, der køres til robotsortering af robotter, som gør det dobbelt så godt og 20 gange hurtigere end de borgere, der i lange perioder har fungeret som ubetalte affaldsslaver for kommunerne. 

Eksperterne måtte vinde til sidst.