Læser: Vi har ofte været bedre til at se hullerne i EU-osten
I morgen stemmer vi om, hvilke 15 danske politikere der de kommende 5 år skal repræsentere Danmark i EU-parlamentet. Håber det bliver 15 konstruktive og fremsynede politikere, der både vil EU og Danmark det bedste.
Det er nu 51 år siden Danmark blev af EF og siden EU, med vidt forskellige folkelige holdninger hertil i de forløbne år. Da vi i 1973 blev medlem af EF var det især venstrefløjen, der var yderst negative over for Danmarks medlemskab, mens det nu er højrefløjen i dansk politik, der ønsker EU hen hvor peberet gror.
Vores mentalitet her i lille Danmark er ofte, at være bedre til at se hullerne i osten end osten. For det er en kendsgerning, at Danmark har haft store økonomiske fordele af EF/EU medlemskabet.
Vi ældre, der har været på arbejdsmarkedet i de forløbne 51 år må nøgternt erkende, at dansk erhvervsliv har gennemgået en fantastisk positiv udvikling, som de fleste af os nyder godt af i form af meget mere velfærd, økonomisk råderum og materielle goder, end vi jævne borgere havde i starten af 1970’erne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.