Debat

Malthe fra 8. klasse har en bøn til DSB: - Jeg har oplevet de her ting så mange gange

Malthe Damborg fra Hobro har ofte en dårlig oplevelse med DSB.
Malthe Damborg fra Hobro har ofte en dårlig oplevelse med DSB. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 15:29

Herunder bringer vi fire forskellige debatindlæg indsendt af elever fra 8. klasse på Hobro Søndre Skole. Indlæggene er udtryk for skribenternes egne holdninger.

Af Malthe Damborg, 8.T, Hobro Søndre Skole

Når man sætter sig i toget, regner man med en rolig rejse. Man sætter sig på sin plads og forventer god ro og stemning for den sags skyld. 

Så kommer kontrolløren, og så går det ned ad bakke. 

De spørger surt til ens rejsekort eller billet og forventer, at vi svarer sødt og kærligt tilbage. Hvad regner de med?

Jeg vil ikke finde mig i at blive svaret dårligt eller spurgt surt, når jeg træder ind i et tog, som jeg selv har betalt for at komme med. Men apropos at betale noget, måske er DSB hårdt presset igen?

De betaler jo ret meget tilbage for alle de mange aflyste tog. Det er jo direkte et lotteri, om man kommer afsted til skole, uddannelse eller job. Mon ikke et kursus i god opførsel og tidsfornemmelse kunne gøre underværker?

Jeg har oplevet de her ting så mange gange og snakket med andre om det. Det er, som om DSB bare gerne vil ansætte de mest uopdragne mennesker og derefter samle dem i et tog med andre folk, for at de bare kan smitte af og tage helt normale hverdagsfolk med ned i det samme hul, som DSB selv har gravet.

Hvor er det vildt! 

Men det er da simpelthen så sødt, at de lige tilbyder kaffe engang imellem. Det retter da helt op på alt det andet. Eller ikke.

Det, jeg søger, er bare en helt "normal" kontrollør, der gør sit job og som faktisk godt kan lide det. Det har jeg mødt engang. 

Han hilste pænt og sagde god dag til alle, der skulle af ved næste stop. Det er dejligt, at der stadig er få rare mennesker tilbage i den branche.

Tag en pause fra kravene

Af Julianne, 8.T, Hobro Søndre Skole

Vi unge har og får alt for mange krav til os selv. Skolen skal passes, vi skal have gode karakterer, være populære og attraktive. Nu må det altså holde op! 

Lad os være os selv, lad os nu bare være børn. Ja, det kan jo godt være, vi skal have en god uddannelse og alt det der, men nogle gange kan det godt blive for meget. Vi bukker snart under. Vi kan ikke holde til det mere. Giv os en pause.

Unge skal ikke kun klare sig godt i skolen. De skal performe på alle arenaer. De skal se godt ud og være populære. De skal kunne navigere på de sociale medier. Man skal være den bedste til alt, man foretager sig. Og man skal hele tiden gøre mere og gøre det bedre.

Hvor kommer alle de krav og forventninger fra? De er overalt. Fra os selv, skolen, venner, forældre osv.

Så kære unge, giv jer selv en pause fra kravene.

Det kan ikke betale sig at arbejde ekstra

Af Clara, 8.T, Hobro Søndre Skole

Topskatten får voksne til at miste motivationen, for kan det overhovedet betale sig at arbejde ekstra?

Når man tager lysten fra dem, der faktisk giver en indsats og har kæmpet for at nå til der, hvor de er nået til, går det også ud over, hvor meget de har lyst til at arbejde. 

LA mener, at man skal afskaffe topskatten og har lavet nogle beregninger, der viser, at hvis vi fjerner topskatten i Danmark, vil vi gå fra at være det 7. mest lige samfund i verden til det 8. mest lige samfund i verden. 

Det er altså ikke en stor forskel, og hvis det giver dem, der betaler topskat nu, mere motivation til at arbejde mere og tjene mere, vil det faktisk blive meget bedre for mange parter. 

Ifølge økonomer kan en afskaffelse af topskatten i sig selv øge BNP med 13 mia. kr. og dermed gøre vores samfund rigere. 

En total afskaffelse af topskatten vil betyde, at vi i statskassen vil miste ca. 10 mia. kroner, når man tager højde for den ekstra motivation til at arbejde mere, når de ikke skal betale topskat. Det er altså kun under 1 procent af de årlige, offentlige udgifter. 

Jeg mener ikke, det er fair, at dem, der gør en god indsats og har kæmpet for at nå til det punkt, de står i, skal straffes ved at tage ekstra penge fra dem. 

Jeg ved godt, at det ikke er muligt, at alle i Danmark kan tjene flere millioner, men så synes jeg, vi skal gøre det til noget "sejt", at der er nogen, som kan.

Der er urimeligt få jobmuligheder for unge

Af Laurits Hansen, 8.C, Hobro Søndre Skole

Mange unge under 18 år oplever, de har meget få muligheder for at få timer nok arbejdsmæssigt. 

For eksempel må unge fra 13-17 år kun arbejde to timer på en skoledag, og med en mindsteløn på omkring 50 kroner er det ikke en særlig høj månedsløn. 

Jeg siger ikke, vi skal have højere løn, for man får jo, hvad man er værd. Men der skal være mulighed for flere timer. 

Det kan også være svært at få et arbejde i første omgang på grund af lovgivning omkring maskiner og lignende ting. 

Jeg har selv sendt omkring 20 ansøgninger, før jeg fik et ungdomsarbejde. Mit forslag ville være, at politikerne skulle lempe lidt på lovgivningen. Man skal jo i gang på et tidspunkt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden