Sådan føler jeg engang imellem - jeg er åbenbart ikke noget værd for samfundet, og kan ikke bruges til andet end at knokle i hjemmeplejen. 

I hvert fald kan jeg ikke bruges til mit drømmejob i Forsvaret.  

Vi får ellers konstant tudet ørene fulde om, at der mangler folk i Forsvaret. Artikel efter artikel skrives der om sagen, og man spørger sig selv, hvorfor der så stilles helt urimelige krav til nyansættelser i Forsvaret?

For et år siden søgte jeg et job i Forsvaret. En stilling som Maritim Overvågningsassistent i Søværnet.

I marts ’23 kom jeg så til samtale og fik tilbudt jobbet. Med glædestårer i øjnene takkede jeg ja. 

Det krævede naturligvis, at jeg bestod forsvarets optagelsesprøve samt helbredskrav.

Jeg trænede som en gal, og inden dagen for optagelsesprøven oprandt, kunne jeg klare de fysiske krav.

Men få dage inden jeg skulle til optagelsesprøven på Fredericia Kaserne modtog jeg en mail samt besked i min e-boks: Forsvarets læger havde erklæret mig uegnet på grund af mit helbred.

Begrundelsen?

At jeg tilbage i 2018 havde livmoderhalskræft.

Jeg får samtidig af vide, at jeg aldrig ville kunne søge ind til forsvaret igen, for denne afgørelse er varig.

Jeg har absolut hverken fysiske eller psykiske mén efter min kræftsygdom. Jeg blev opereret og efterbehandlet - jeg overlevede.

Jeg fik efterfølgende min onkolog på AUH i Skejby til at sende en helbredserklæring, men ej heller denne fik forsvarets læger til at skifte mening.

I denne helbredserklæring står blandt andet, at min risiko for tilbagefald og eventuelle bivirkninger er forsvindende lille:

”På basis af ovenstående vil man derfor anbefale, at en evt. ansøgning fra Maria om optagelse i Forsvaret, vurderes på linje med øvrige ansøgere, uden at man skeler til hendes tidligere sygdom og behandling og ikke lader dette have indflydelse på vurdering af hendes egnethed.”

Jeg er siden hen gået fra blot at være kræftfri til RASK.

Her vælger min kæreste så at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS, for at høre, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg stadig ikke kan søge ind i Forsvaret. 

Selv her stiller de sig uforstående overfor lægernes melding dengang, og de beder mig sende mine papirer fra Skejby igen.

To dage efter fik jeg besked tilbage om, at forsvarets læger fastholder deres afgørelse: Jeg er stadig erklæret uegnet.

Jeg hører indimellem denne kommentar:

- Jamen, Forsvaret har jo nogen bestemmelser, de skal følge. 

Det har de, men på Forsvarets hjemmeside står der, at kun i nogle tilfælde vil tidligere kræftsygdom være diskvalificerende, og at det alt sammen beror på kræfttype, spredning, behandlingsresultat, risiko for tilbagefald og andet. Samt at ens funktionsevne naturligvis ikke må være begrænset - til det kan jeg jo blot igen stille mig undrende, for ud fra disse krav er der jo stadig intet til hinder for, at jeg ville kunne erklæres egnet eller hvad?

Bevares, jeg ved da godt, Forsvaret har nogen bestemmelser og regler, der skal følges, men jeg stiller mig blot meget uforstående over, hvordan disse bestemmelser hænger sammen, for jeg synes jo ikke helt, at det, der står på deres hjemmeside, hænger sammen med virkeligheden?

Man må jo da i hvert fald konstatere, at Forsvarets bestemmelser på dette punkt er håbløst forældede.

En kræftsygdom er jo langtfra en dødsdom mere - da lægerne jo hele tiden bliver dygtigere til både at behandle kræft samt at opdage det tidligere.

Men Forsvarets bestemmelser ser ud til at være fra dengang, hvor chancen for at overleve kræft var betydeligt mindre.

Jeg ville ønske, at Forsvaret ville gøre op med deres forældede bestemmelser og i stedet sætte deres læger til at vurdere hver sag individuelt.