Jeg er født ind i en arbejderfamilie, og jeg blev opdraget til at have respekt og ansvar over for det samfund, jeg var født ind i.

Ansvaret betød blandt andet, at jeg skulle yde, før jeg kunne nyde. Hvis jeg kunne, så skulle jeg. 

Ved at praktisere disse to grundsyn på tilværelsen skabes en solidaritet mellem en selv og det fællesskab, et samfund er. Det giver en sammenhængskraft i samfundet.

I Nordic Waste skandalen viser hovedaktionær Torben Østergaard-Nielsen manglende ansvar over for det samfund, han er en del af.  Vi må som borgere stille krav om, at forureneren må betale omkostningerne ved oprydningen. COWI har vurderet, at det kan løbe op i to milliarder kroner.

Nordic Waste er et aktieselskab, og der er lovgivningen sådan, at aktionærerne ikke hæfter for selskabets forpligtelser.  

Milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som ifølge Økonomisk ugebrev var i 2023 god for 41,9 milliarder, kan derfor lovmæssigt frasige sig at medvirke til oprydningen.

Det, Østergaard-Nielsen ikke kan, er moralsk at frasige sig at medvirke til oprydningen. Alle mennesker har et moralsk ansvar over for sig selv, for andre mennesker og for det samfund, som man er en del af.

Aktieselskabsloven ser ud til at frisætte Østergaard-Nielsen, men det gør moralen ikke. Den moralske regel om: Hvis du kan, skal du” den bør Østergaard-Nielsen efterleve.  

Han bør vise samfundssind, for han kan jo stille to af sine mange milliarder til rådighed for oprydningen, sådan det ikke bliver hans medborgere, der skal betale oprydningen af forureningen.

Nordic Waste sagen har synliggjort et dilemma i aktieselskabsloven med den begrænsede hæftelse. Den er nødvendig for, at folk vil starte og drive virksomhed og for at folk vil investere i aktier,  men  fra samfundet  må vi stille krav om, at aktieselskaber, der beskæftiger sig med miljøfarlig produktion, er så solvente, at de har kapital nok, så de kan rydde op efter dem selv. 

Kapitalkravet skal være indrettet sådan, at det svarer til virksomhedens miljømæssige risici. I dag er det sådan, at virksomhederne kan tage store uansvarlige risici, hvor gevinsterne tilgår aktionærerne og ved konkurs er det samfundet og borgerne, der står med regningen.

Så hermed en opfordring til politikerne om at indføre et solvenskrav til virksomheder, der svarer til den miljømæssige risici som virksomhedens aktiviteter udgør.  Det skal sikres, at forureneren kan rydde op efter sig selv.

Det er ikke noget nyt. Det samme blev indført over for banker og pensionskasser efter finanskrisen i 2008.

Et andet forslag kunne være, at staten skal drive og have ansvaret for jordhotellerne og være forpligtet til, at få renset så meget af den forurenet jord som muligt og få det ført tilbage til naturen.

I dag er det sådan, at forurenet jord kapitaliseres og bliver til en handelsvare, men med staten som ansvarlig for forurenet jord, vil der være mere kontrol med området.

Politikere - I har et ansvar, der skal sikre, det ikke bliver borgerne, som kommer til at betale oprydningen efter miljøforurenende virksomheder. 

I er meget velkommende til at bruge et af forslagene.