Milliardær er i sin gode ret til ikke at betale for forurening
Opdateret 06. februar 2024 kl. 10:48
PRIVATISERING: I disse dage udskammes Torben Østergaard Nielsen som den rige og onde bagmand, der ikke vil vedgå sig sit ansvar for miljøkatastrofen ved Randers.
Miljøminister Magnus Heunicke og justitsminister Hummelgaard står i spidsen for den modbydelige "Folkedomstol", hvor medløberne flokkes i hobetal for at indtage en populær holdning hos skaren af uvidende vælgere.
Selv borgmesteren i Frederikshavn, Birgit Hansen, har sluttet sig til massehysteriet og sagt, at nu kan Torben Østergaard Nielsen ikke være ambassadør for Skagen mere, uha fy, fy og skam. I Nordjyske skal han også hænges ud med dyre sommerhuse i Skagen, selvom det overhovedet ikke kommer "sagen" ved.
Justitsminister Peter Hummelgaard pustede sig helt op på de høje nagler og sagde i tv-interviewet, at den rige Torben Østergaard Nielsen "gemmer sig bag sin formue og sine store biler". Hvad er meningen? En meget nedladende og uværdig udtalelse af en minister.
Jeg kender ikke Torben Østergaard Nielsens investerings-mønster.
Men måske har han investeret i 20-30 forskellige virksomheder. 10 mio., 20 mio. eller 100 mio. eller hvad ved jeg. Ideen med at investere er selvfølgelig at opnå et udbytte, men også at begrænse sit eventuelle tab til den indskudte kapital i et aktieselskab eller et anpartsselskab. Det er altid en risiko, men det er enhver virksomheds ret at gå fallit og dermed konkurs.
Tager vi f.eks. investorer fra "Løvens Hule", så investerer de jo i alverdens forskellige initiativer. Nogle går godt andre skidt, sådan er det.
Vi har lige set i dagspressen (Euroinvestor), at Danmarks ti største virksomheder genererer hele 75 procent af Danmarks BNP, som det kaldes.
Virksomheder som bl.a. Lego, Danfoss, Grundfos, Salling Group, Bestseller foruden de børsnoterede Novo og Mærsk m.fl. Det er jo alle disse virksomheder (bl.a. ejet af rige familier) , der er grundlaget for, at vores ministre kan køre rundt i fine biler og dele penge ud til alverdens projekter i Ukraine og Gaza.
Problemet er i al sin enkelthed, at stat og kommuner prøver at privatisere bortskaffelse af forurenet jord til private virksomheder på samme måde, som da man solgte Kommunekemi. Ikke alle opgaver er egnet til privatisering og da slet ikke miljøforurening.
Og hvis endelig det skal være, så må stat og kommuner sikre sig, at de virksomheder, som kommer i spil, har et kapitalgrundlag, som matcher miljøopgaven.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.