Debat

Minister: Vi skal bryde den onde spiral med butiksdød og tomme bymidter

Morten Bødskov mener, det er vigtigt for små og mellemstore byer, at der bliver gjort noget for at undgå halvdøde bymidter.
Morten Bødskov mener, det er vigtigt for små og mellemstore byer, at der bliver gjort noget for at undgå halvdøde bymidter. PR-foto

Opdateret 19. december 2024 kl. 18:09

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Tomme butikslokaler og halvdøde bymidter er desværre ikke en sjældenhed i vores små og mellemstore byer. 

Og lad mig understrege trykket på desværre. 

For det kan hurtigt blive en negativ spiral, der gør det svært at tiltrække nye forretningsdrivende, beboere og investorer, når butikker drejer nøglen om.

Den tendens skal vi have vendt. Derfor har vi i regeringen netop udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140 mio. kr. til udvikling af levende og bæredygtige bymidter. Pengene kan gå til fx omlægning af gågader, klimasikring, mere biodiversitet og udvikling af nye funktioner i byrummet.

Udvalget består af 15 medlemmer fra kommunalbestyrelser, organisationer og erhvervslivet. På den måde afspejler de det brede felt af interesser og kompetencer på området. 

Blandt andre sidder Rebild Kommunes borgmester, Jesper Greth, med i udvalget. I min optik er det nemlig helt afgørende, at vi fx har kommunerne med og lytter til nogle af dem, der mærker udfordringerne helt konkret.

Jeg tror på, at vi kan bryde den negative spiral. Men det kræver nytænkning og kreativitet. Heldigvis er der masser af gode idéer og folk, der vil gøre en indsats. Nogle af dem, er vi nu klar til at hjælpe på vej.

Det vil ikke alene gavne de lokale borgere. Det vil alt andet lige også tiltrække flere gæster og turister. Til gavn for byens butikker og arbejdspladser. 

Løsningerne kan være mange og forskellige alt efter lokalområde. Men én ting er sikker: Det her er et vigtigt fokus. For den enkelte by og for et sammenhængende Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden