"Ja, det gør jeg". 

Nogle gange er svaret kommet prompte, og andre gange er det kommet tøvende. 

Og med bagklogskabens briller tror jeg ikke, tøven havde særlig meget med min tro at gøre, men mere, at jeg ikke kendte så meget til Gud, eller hvad Gud egentlig også kan være – eller måske endda også, hvad det vil sige at tro.

Det, tænker jeg faktisk, gælder for mange danskere, jeg møder. 

Her er min oplevelse, at mange folk tror på noget større mellem himmel og jord, at folk tror på, der er en kraft, noget åndeligt, noget mystisk eller hvilke ord, der kan beskrive dette: Gud.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udgav for et års tid siden også en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken anno 2020. 

Flere af interviewpersonerne fra den kvalitative undersøgelse bekræfter min antagelse - de tror, at der er "mere mellem himmel og jord". Denne erfaring af at ane, fornemme og føle, at der er noget "mere" i verden, behandles også i undersøgelsen.

Så det er jo ikke kun en mavefornemmelse ud fra mine samtaler med andre, men det er reelt også et spørgsmål, som folkekirken, præster og troende må forholde sig til.

Min tese ville nok være, at det her "mere" godt kunne være Gud, men at danskernes viden om Gud til tider er låst fast i barndomslære.

Hvordan forstår vi Gud?

Det er det, der interesserer mig. Hvordan kan vi som mennesker forstå Gud? 

Hvordan kan vi mennesker forstå, tale om og fornemme – you name it – noget, som er så stort, almægtigt og simpelt på samme tid. 

Og hvorfor er det, at vi har svært ved at erklære, at "ja, jeg tror på den kristne Gud" frem for, hvor nemt det kan være at sige, at man tror på noget større mellem himmel og jord.

Hvad tænker du? Tror du på Gud? Og hvilken størrelse er Gud egentlig?

I Bibelen bliver Gud beskrevet på et hav af forskellige måder, med forskellige billeder, forskellige synonymer og forskellige måder at henvende sig til mennesket.

Kendt er det, for eksempel, når Gud bliver beskrevet som en far – se fx Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 9 med Fadervor. 

Men der er også steder, hvor Guds omsorg og opmærksomhed bliver beskrevet eller sammenlignet med en mor – som i Esajas' Bog kapitel 49 vers 15. Den kvindelige figur eller billedsprog finder vi også i Det Nye Testamente – for eksempel i Matthæusevangeliet 23,37, hvor Gud skildres som en høne. 

Og så er der også steder, hvor Guds billedsprog bliver anskueliggjort som noget dødt frem for levende – såsom en borg eller en klippe, som det ses i Salmernes Bog kapitel 18 vers 3.

Gud er ikke begrænset af køn

I de personificerede gudsbilleder er de mandlige karaktertræk dominerende, men der findes altså også mange eksempler på kvindelige billeder.

Men Gud kan ikke identificeres med en person, hverken mand eller kvinde. Gud er større.

Og når vi taler om Gud, vil Gud altid blive konkretiseret i vores forsøg på at håndgribe Gud, og Gud vil da altid synes mindre, end Gud faktisk er – i vores forsøg på at forstå.

"Gud er ikke begrænset af køn" som jeg sagde fredag 7. juni på P1 Morgen i et interview med Bjarne Stensbeck og Ole Brink. 

Og det sagde jeg, fordi Gud er transcendent. Gud er altså kvalitativt forskellig fra vores verden (selvom Gud aldrig er fjern) og kan derfor ikke beskrives udtømmende/ fyldestgørende med begreber fra vores sanseerfaring.

Gud har derfor ikke noget køn, da køn er menneskeligt, men indeholder maskuline og feminine karaktertræk, som vi oplever i mødet med Gud. Fordi vi mennesker har brug for, at Gud henvender sig til os på mange forskellige måder.

For at understøtte dette, bruger jeg ikke "han" eller "hun" om Gud, men bruger simpelthen ordet Gud, medmindre det tjener et aktivt formål.

Og ja, Jesus siger "han" om Gud, fordi Gud er Jesu far – så selvfølgelig kan man stadig sige "han".

Men i et forsøg på at få Gudsbegrebet spredt ud, så man måske nemmere kan sige "ja, jeg tror på Gud", så vil jeg gerne i min formidling være mere nysgerrig på, hvem Gud er for mennesket, og hvordan vi formidler dette videre - gennem for eksempel prædikener, undervisning af konfirmander og ritualer.

Så vi ikke er låst lidt fast i, at Gud er et menneske, men noget helt andet. Den Gud, som både er Skaberen, Frelseren og Livgiveren.