Hvorledes juraen er med ansvar, aner jeg ikke. 

Men den er ikke altid forståelig. Når et menneske kan lade firmaer gå fallit flere gange, og stadig få lov at drive virksomhed, mener jeg, at der er noget, som er rivende galt. Formanden for LA mener ikke - uden sagen er undersøgt - at der er noget galt. 

Nu husker vi lige, at netop han ikke kunne huske, om han boede i Skive eller i København. 

Jeg ser flere politikere, der undrer sig over, at statsministeren og et par andre relevante ministre har besøgt Randers. Jeg ville undre mig, hvis ikke de havde.

Det, jeg mere vil gå op i, er al den snak om milliarderne.  Jeg forstår godt, at mange bliver forargede, hvis rige mennesker prøver at snyde. Omvendt er der også mange, der mener, at forargelsen skyldes misundelse og jantelov. 

Det sidste er til at brække dig over. Selv er jeg aldrig misundelige på nogen. 

Hvis nogen er rig - uden at have svindlet sig til formuen - har jeg stor respekt for vedkommende. At mange rige så i dag har arvet hele formuen, er så en anden sag. 

Som pensionist føler jeg mig ikke fattig, men ved godt, at den dag vi flytter fra huset og skal betale husleje i en lejebolig, så er der ikke penge til andet. Skiftende regeringer tror, at alle pensionister har store arbejdsmarkedspensioner ved siden af folkepensionen.

Men jeg syntes moral gælder rig som fattig. Jeg syntes ikke om håndværkere, der snyder med momsen, eller lejere, der snyder med boligtilskuddet, og heller ikke når rige personer prøver at tørre svindelen af på os skatteydere.

I sagen fra Randers ved vi intet endnu, og ser frem til afgørelsen, som sikkert bliver trukket i langdrag. Det sker gerne, når der er advokater involveret. 

Men jeg føler virkelig med de naboer, der risikere at få deres boliger enten jævnet med jorden eller at husene bliver usælgelige.