Søren Smalbro udtaler i artiklen: 

”Jeg har ikke villet bruge tid på det omtalte program. Det er en smagssag, og jeg mener, det er lidt letkøbt at komme udefra og kritisere byen”.

Den strudseagtige stikken-hovedet-i-jorden-holdning er forstemmende at høre fra kommunens førstemand.

Hvis vi ikke lærer af vores fejldispositioner, kan vi jo fortsætte ad samme spor i årevis (og det er ikke kun et spørgsmål om ”smag”!). 

Hvis man ikke tør lytte til kritik (som også er kommet indefra, kan jeg hilse og sige.), risikerer vi, at folk ”udefra” slet ikke gider komme her mere.

Slagterigrunden er i bund og grund en skamplet på byen – og det siger jeg ikke for at tale byen ned – men netop fordi mit hjerte slår for vores købstad, der da heldigvis også kan byde på en række perler.

Lejlighederne i de mange tætbyggede boligblokke kan sikkert hver for sig være udmærkede.

Det er ikke dér, vi som politikere skal blande os. 

Til gengæld har vi ansvaret for det omkringliggende bymiljø, som lejlighederne (og butikkerne) skal indgå i. Og dét er blevet til én stor dødssyg parkeringsplads, hvor nok de færreste har lyst til at gå tur – eller ”hænge ud”.

Vi havde mulighederne for at skabe den mest vidunderlige og menneskevenlige bydel – og missede totalt.

Søren Smalbros ligegyldighed

Som øverst politisk ansvarlige for byplanlægning har vi også ansvaret for, at arkitekturen i vores kommunen forholder sig til det omkringliggende landskab eller den bebyggelse som det nye område bliver en del af. (I dette tilfælde Svanelunden, Folkeparkstien og villakvartererne + byens mange saddeltage). 

Også den mulighed tabtes totalt på gulvet.

Nu nøjes borgmesteren med at glæde sig over højhusbyggerierne (en flair af New York?). 

Ikke mindst det seneste skud på stammen, hvor man i midterblokken får en helt unik udsigt – lukt ind i nabolejlighederne på begge sider.

SF stod for mange år siden fadder til genindførelsen af ”Arkitekturens dag” i Hjørring Kommune, hvor særligt vellykkede byggerier bliver præmierede. 

Jeg har selv siddet i bedømmelseskomitéen ad flere omgange, og vi er ikke altid helt enige, for der findes jo ikke en ”facitliste” på god arkitektur. 

Men trods forskellige bedømmelser, kan vi godt se forskel på skidt og kanel. Og den store gevinst har været, at omtanke og fine løsninger har det med at brede sig som ringe i vandet.

Borgmesteren er født formand for denne komité.

Med Søren Smalbros ligegyldighed over for kvalitet i byggerier og planlægning kunne man rettelig spørge ”er der en borgmester til stede?”