Som regel har vi rimelig let ved at gennemskue motiver til andres handlinger, fordi vi spejler os i hinanden. 

Uden at tænke over det fornemmer vi intuitivt, hvorfor andre gør, som de gør. 

Men vi bliver sat skakmat, når vi står over for mennesker, hvis adfærd ikke vækker genklang i os selv, og som vi derfor ikke forstår. 

Vi undres og studser over deres særheder, som er fremmede for os og ryster på hovedet over de mærkværdigheder, de begår. 

Vi spørger os selv: Hvorfor gør han/hun så tåbelige ting, som vi synes, er til skade for vedkommende? 

Hvad er det dog, han/hun vil opnå?