Nu er der igen varslet fyringer hos sundhedspersonalet, nye besparelser og service- og kvalitetsforringelser. 

Det er ikke gået som forventet, da regionens administration forelagde politikerne budgetterne. Derfor er man nødsaget til at foretage nye besparelser. 

Hvorfor havner vi gang på gang i de situationer?

Jeg fristes til at spørge, om præmisserne for vores dygtige sundhedsmedarbejdere, og folkevalgte politikere er i overensstemmelse med, hvad vores forventninger alt andet lige, må stille af krav til håndtering?

Jeg undrer mig

Der er flere ting, jeg undrer mig over i den forbindelse.

Hvem kan stilles til ansvar for formålsløs håndtering af gode skattekroner i forbindelse med det store sygehusbyggeri, der tilsyneladende ikke kan overskues af nogen?

Hvordan beregner regionens administration sig frem til, at de kan drive og håndtere ambulancekørsel langt mere effektivt og billigere end private udbydere, og hvem skal stå til ansvar, når konsekvenserne af deres fejlberegninger bliver serviceforringelser og budgetoverskridelser?

Hvordan kan der ”varsles” besparelser og dermed fyringer af dygtigt og hårdtarbejdende sundhedspersonale, når de i forvejen bliver presset hårdt, og samtidig tilkendegives over for os skatteborgere, at det ikke vil betyde serviceforringelser?

Hvorfor gribes der ikke ind i tide, når det kan ses, at regionens udgifter til diabetesmedicinen Qzempic medfører langt større udgifter end forventet?

Kompetencer og erfaring? 

Min opfattelse er, at vores folkevalgte politikere ofte lander i situationer, hvor de kun kan vælge mellem pest og kolera. 

Det gør deres folkevalgte job umuligt. De må træffe upopulære og utilfredsstillende beslutninger, da de kun kan lukke huller.

Tænk, hvis de nye og store sygehusbyggerier i Danmark blev styret og forvaltet af folk med de nødvendige kompetencer og erfaring. 

Tænk, hvis de havde koordineret erfaringer og fejltagelser undervejs i byggeprocesserne mellem regionerne. 

Måske kunne de mange mio. kr. i ekstrabevillinger så være brugt på noget, som kunne gavne os alle sammen.

Tænk, hvis der var grebet ind, da vores region sendte regionens sundhedsydelser – Ambulancetransport – i udbud, og der blev stillet flere spørgsmål til, hvordan regionens egen administration kunne regne sig frem til, at de selv kunne drifte det langt billigere og mere effektivt end nogen, der har mange års erfaring og kompetencer.

Konsekvenserne af regionens fejlslagne udregninger kommer nu frem i lyset med flere serviceforringelser. Nu er der ingen mulighed for at sanktionere og trække det tilbage, vi hænger på det og må acceptere det.

Send flere penge - igen

Løsningen bliver igen, at regeringen må sende flere penge. Folkestemningen bliver meget ensidig. Og billedet af dårlig forvaltning kommer ikke frem i lyset.

Hvis en privat virksomhed havde drevet regionen, som den drives i dag, ville den for længst være begæret konkurs. En ledelse med bare en lille smule respekt for virksomhedens økonomi, kunderne og de ansatte ville sætte sig ind i tingene. De ville undgå gang på gang at starte projekter, som løber af sporet, fordi det er uansvarligt, og vil kunne medføre besparelser andre steder end der, hvor problemet reelt er opstået.

Lige nu er der igen varslet fyringer i sygehusvæsenet. 

De ansvarlige og skatteborgerne ved, at der i forvejen mangler en stor del ansatte. Vi skatteydere finder det urimeligt, at personale såvel som patienter kommer til at lide under og betale for fejlslagne beslutninger og projekter, som regionens embedsstab har søsat.

Er der nogen, som kan gøre noget ved alt dette morads og få styr på og sikkerhed for, at vores gode skattekroner forvaltes hensigtsmæssig?

Hvem griber ind?