Jeg mærker det selv. 

Den grønne ejerafgift er ikke bare noget, man læser om i avisen. 

Jeg har en dieselbil og betaler 4400 kroner i afgift om året. Og det er endda en af de lavere satser. 

Hvis man har en lidt ældre bil uden partikelfilter, kan det koste op mod 12.000 kroner årligt. For mange unge – inklusive mig selv – er det her ikke småpenge. 

Det er penge, der kunne være gået til mad, husleje eller bare en måned uden minus på kontoen. Og det bliver jo ikke lettere af, at man samtidig skal høre på, at det bare handler om "at vælge grønt". 

Jamen undskyld, jeg valgte en brugt bil, fordi det var dét, jeg havde råd til. Ikke fordi jeg drømte om en ekstraregning fra staten.

Og nej, det er ikke, fordi jeg elsker diesel og savner lugten af tankstation. Men jeg har brug for en bil med anhængertræk, der kan trække noget vægt, og her er elbiler sjældent løsningen, medmindre man har 400.000 kroner liggende. 

Så hvad skal man gøre? 

Der er jo ikke ligefrem en rabatkode til grøn omstilling, man kan bruge, når man er ung og broke.

Samtidig stiger afgiften år efter år, uden at bilen nødvendigvis forurener mere. 

Det er, som om den bare bliver dyrere at eje, fordi tiden går. Det svarer til, at din gamle brødrister pludselig skal betale elafgift, bare fordi den ikke er lavet i 2023. 

Det giver ingen mening.

Klima-snobberi

Og mens vi andre bliver flået, kører elbilerne rundt og bliver klappet på skuldrene. 

De betaler stort set ingen ejerafgift, men folk glemmer ofte, at elbiler ikke er rene engle i klimaregnskabet. 

For at opveje produktionen af elbilerne og deres batterier, skal de køre omkring 100.000 kilometer på grøn strøm. Og når de når 150.000-160.000 km, skal mange batterier udskiftes, og så starter CO2-regnestykket forfra.

Men lad os være ærlige: Det her handler ikke kun om klima. Det handler om økonomi og ulighed. For hvem har råd til at købe en ny elbil? Ikke dem, der betaler 12.000 kroner om året i ejerafgift. 

Vi står med et grønt system, der i virkeligheden forgylder de rigeste og sender regningen til dem med færrest midler. Det føles som en slags klima-snobberi: Hvis du ikke kan være med på grøn bølge, kan du betale for at stå og kigge på fra stranden.

Hvis det her virkelig skal være en grøn omstilling, så lad os også gøre den retfærdig. 

Lige nu føles det som om, man skal være rig for at være grøn, og fattig for at være skurk. Måske skulle politikerne overveje at lade afgiften følge bilens faktiske udledning og ejerens faktiske muligheder, i stedet for bare at hæve den automatisk hvert år som en dårlig vane. Ellers risikerer vi at ende med et samfund, hvor klimaløsningen består i at presse dem med mindst og give rabat til dem med Tesla.

Den grønne omstilling må ikke ske på bekostning af social retfærdighed. 

Hvis vi vil have et samfund, hvor alle har lige muligheder, så skal vi sætte en stopper for de årlige stigninger i ejerafgiften og sikre, at velfærd og miljø går hånd i hånd.