Venstres spidskandidater: Nordjylland skal gå fra sygehusregion til sundhedsregion
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Nordjylland er kendt over det ganske land for måden, hvorpå vi samarbejder.
Og Venstre i Nordjylland vil sikre, at den såkaldt nordjyske model, hvor vi, region og kommuner, snakker os tilrette og samarbejder til alles bedste - også kommer til at være i fokus, når vi skal udrulle det nære sundhedsvæsen for borgerne i Nordjylland.
Vi nordjyder kæmpede for at beholde vores region som en selvstændig region, med det mål at sikre nærhed for vores borgere. Nærhed til sundhedsvæsenet.
Venstre i Nordjylland vil med sine borgmestre, borgmesterkandidater og regionsrådsformanden i spidsen sikre en opfølgning, så nærhed også kommer til at herske indenfor vores region – når vi taler om det nære nordjyske sundhedsvæsen.
Nærhed og kvalitet med borgerne i centrum bliver sammen med et fokus på lighed i sundhed nøglebegreber. Venstre vil sikre en mere lige og dermed bedre fordeling af læger.
Og Venstre vil sikre flere nære mindre specialiserede og digitaliserede sundhedstilbud, herunder digitale løsninger, hvor fru Jensen siddende hjemme hos sig selv kan komme i kontakt med alle former for fagpersonaler og invitere sin datter, der sidder i Gentofte, med ind til dialogen. Det skaber tryghed, og det handler sundhed jo i den grad også om.
Man kan populært sagt sige, at vi skal flytte Nordjylland fra at være en sygehusregion til at blive en sundhedsregion. I en god og konstruktiv dialog mellem borgere, kommuner, region og sundhedsfagligt personale – herunder de privatpraktiserende læger.
Venstre i Nordjylland vil med denne dialog sikre de bedst mulige forudsætninger for at sætte den enkelte borger i centrum, så hun kommer til at opleve sammenhængende, helhedsorienterede patientforløb.
Venstre vil sikre en nordjysk sundhedsregion helt i top med udgangspunkt i den nordjyske samarbejdsmodel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.