Læseuge på skole med kendte forfatternavne

Glenn Ringved gæster Friskolen Skallerup i forbindelse med skolens læseuge.Arkivfoto: Bente Poder
Glenn Ringved gæster Friskolen Skallerup i forbindelse med skolens læseuge.Arkivfoto: Bente Poder

Når Friskolen Skallerup for sjette gang i træk holder læseuge, bliver det som noget nyt med besøg udefra.

- Læseugen holdes hvert år op til vinterferien for at sætte yderligere fokus på elevernes læsning, end vi gør til daglig. Ugens indhold skifter hvert år, men som noget nyt udlåner Friskolens bibliotek i år en levende forfatter fire ud af ugens fem dage. Der er en ny forfatter på hylden hver af de fire dage, og navnene er både store og små, nye og “gamle", kendte og ukendte, fortæller skolen i en pressemeddelelse.

Ugen sættes i gang med en lokal forfatter, som er kendt for meget andet end sine bøger - Mads Nygaard. Han har senest skrevet romanen “Frø", men det er særligt billedbøgerne “Prins Præcis" og “Lille Palle Sølle Pølle", eleverne kender Mads for. Desuden er Mads meget kendt for sit ihærdige arbejde for flygtninge, og den 26. marts træder han op i Skalleruphallen sammen med sin syriske ven Fawaz T. Alzatto.

På andendagen udlånes en anden lokal forfatter, nemlig Glenn Ringtved, som lige nu er højaktuel med billedbogen “Græd blot, hjerte", som nu også er blevet udgivet på engelsk. Glenn er netop blevet tildelt prisen The Batchelder Award “(...)for most outstanding children’s book translated into English for publication in the United States."Glenns nyeste udgivelse er “Dyt båt, coconut", men er også ret kendt for “Dig og mig ved daggry", som han skrev sammen med Sanne Munk Jensen. Friskolens yngste og mellemste elever kender ham nok mest for serien “Dreamteam", historien om James Mus samt føromtalte “Græd blot, hjerte".

- Onsdag fordøjer vi alle vore indtryk, dyrker den indre forfatterspire og lader forfatterne hvile sig, inden vi tager Louise Østergaard ned fra hylden torsdag morgen. Louises nyeste roman hedder “Eva", og store dele af handlingen udspiller sig i Lønstrup, for Louise har selv rødder i Vendsyssel. Derfor var det også oplagt at forsøge at lokke hende til Friskolen Skallerup, lyder det endvidere.

Fredag udlånes Tommy Knøs til de mellemstore og de store elever. Tommy Knøs skriver engelske sangtekster på trods af sin ordblindhed. Hvilke udfordringer, drivkræfter og oplevelser det har medført, vil han fortælle meget mere om til eleverne fra 4. til 9. årgang, mens skolens yngste elever har udedag, hvor de kan lade sig inspirere ude i det fri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden