Bæredygtige relationer skaber gode resultater i arbejdslivet
Med sin nye bogudgivelse beskriver Tina Gaarn Christensen, hvordan bæredygtige relationer skaber gode resultater i arbejdslivet. For læsøboen er relationerne nemlig den forbindelse, der skaber sammenhængskraft i alle dele af livet

Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl? Det spørgsmål udleder flere forskningsbaserede betragtninger om sammenhængen mellem fællesskab og arbejdsliv i Tina Gaarn Christensens bog. Foto: Emma Nordahl Nielsen
Når Tina Gaarn Christensen besøger hjemstavnen Læsø, holder hun til i et gammelt tanghus, der skriver sig ind i hjertet af Læsøs kulturarv. Tanggården, som er hendes barndomshjem, bærer på en hundrede år gammel slægtsfortælling, hvor malerier og klenodier er blevet bevaret igennem generationer:
- Nogle dokumenter fra Nationalmuseet har vist, at gården er blevet restaureret i midten af 1700-tallet, hvilket betyder, at den er ældre, end vi troede, fortæller hendes far, Olav Juul Gaarn Larsen, der er slægtsboligens ejermand.
Selv betragter Tina Gaarn Christensen sig ikke som den store nostalgiker, men hun føler sig alligevel ramt af den sjæl, der lever videre indenfor hjemmets fire vægge:
- Murstene i sig selv har ikke nogen særlig værdi for mig. Det er nærmere de relationer, de er et vidne på, der betyder noget, siger hun.
Et relationsbåret koncept
For Tina Gaarn Christensen er relationer mellem mennesker et grundvilkår. I sit professionelle virke og i sin seneste udgivelse 'Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl?' belyser hun, hvordan kvaliteten af relationer kan have afgørende betydning for de resultater, vi skaber.
- I bogen undersøger jeg, hvordan man får bestemte grupper af mennesker til at arbejde sammen baseret på de relationer, der eksisterer imellem dem, fortæller Tina Gaarn Christensen.
Med afsæt i hjerneforskning og systemteori er virksomheden LeadInspire blevet en platform, der tilbyder workshopforløb og konkrete værktøjer til virksomheder og organisationer:
- Med hjerneforskning er det nemmere at forstå og ændre reaktioner i relationer og samtaler. Systemteorien bidrager til at sikre, at grupper af medarbejdere bruger deres kompetencer i fællesskabet og skaber et stærkere 'vi'.
En skæbnesvanger beslutning
Imens nysgerrigheden på samhørighed og arbejdsliv er vokset igennem årene, har de store ambitioner altid været der.
I teenageårene drømte hun om at lave musik, og da hun blev optaget på Sankt Annæ Gymnasium, blev den musikalske løbebane etableret:
- Jeg havde stor opbakning fra mine lærere på Læsø Skole, og kom ind på Sankt Annæ, hvorfor jeg flyttede fra Læsø til København, fortæller hun.
Men det skulle vise sig, at Tina Gaarn Christensen følte sig kaldet til noget ganske andet:
- Jeg husker det som en skæbnesvanger dag i 2.g, hvor jeg valgte matematik på højniveau i stedet for musik. Det var en tanke, der kom ind fra højre: "Jeg tror ikke, jeg skal leve af at lave musik". Efter gymnasiet søgte jeg ind på Aarhus Universitet, hvor jeg læste økonomi, siger hun.
'Vi' i stedet for 'jeg'
Den pludselige indskydelse har siden ført Tina Gaarn Christensen nedad en alsidig karrierevej:
- På universitet følte jeg, at jeg var bagud på point, da jeg jo havde haft matematik i kortere tid end de fleste af mine medstuderende. I mit arbejdsliv har oplevelsen været en anden. Som 27-årig fik jeg en ledende stilling for KiMS, og i flere år har jeg nydt at arbejde i virksomheden Novozymes, forklarer Tina Gaarn Christensen.
Det spændende arbejdsliv til trods, har den relationelle interesse overtaget senere i livet:
- Jeg havde en oplevelse af, at vi var en masse 'jeg'er', der gik på arbejde. 'Vi'et' var ikke særlig stærkt, og det viste sig blandt andet ved at vi ikke udnyttede hinandens ressourcer og kompetencer i særlig høj grad, siger hun.
Bæredygtige fællesskaber
Behovet for at opkvalificere fællesskabet på arbejdspladsen blev en ny retning for Tina Gaarn Christensen. I 2013 tog hun springet til at blive selvstændig konsulent. Her fulgte en coachinguddannelse i ledelse, og i 2016 uddannede hun sig indenfor Conversational Intelligence i USA:
- Det er sjældent i konfliktfyldte arbejdsteams, jeg hjælper. Det er som oftest enormt dygtige medarbejdere, der ikke udnytter deres indbyrdes samarbejde til fulde, men hvor der findes et uforløst potentiale, forklarer hun.

Tina Gaarn Christensens far, Olav Juul Gaarn Larsen, har læst med under bogens udformning, hvilket har ført til flere lange snakke om ledelse og faglighed. Foto: Emma Nordahl Nielsen
Tillid som grundsten
I den lavloftede stue med slægten portrætteret i billedrammerne på væggen, er det umuligt ikke at blive ramt af historiens vingesus. De bagudskuende omgivelser står i bragende kontrast til snakken om opkvalificering, reorganisering og udvikling.
Men midt i fortællingen står den røde tråd tydeligt frem: tilliden.
Sporadiske anekdoter om barndommen vidner om et hjem fyldt med tillid - både den slags man har til hinanden, men i særdeleshed den slags man har til sig selv:
- Min far fortalte mig engang, at han aldrig kunne finde på at gå i vores skoletasker. Hverken ham eller min mor - fordi det var vores domæne. På den måde var tilværelsen her meget tillidsbaseret. Vi blev ikke miskrediteret eller kontrolleret, men opfordret til at stå ved dem, vi er, fortæller Tina Gaarn Christensen.
I 'Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl? En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams' kommer Tina Gaarn Christensen med flere konkrete bud på, hvordan man kan skabe et meningsfyldt arbejdsliv og øge arbejdsglæden.
I bogen giver hun liv til de akademiske teorier, imens hun holder fast i en sandhed, der er rodfæstet i barndommen: at de gode relationer bygger på tillid.
'Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl? En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams' kan købes i landets boghandler eller via LeadInspires hjemmeside.