Læsø

Medie: Borgmester har solgt varer til kommunen i årevis

- Jeg mener, at jeg har leveret en ordentlig service til en ordentlig pris uden at tage røven på nogen, siger borgmesteren

Tobias Birch Johansen, borgmester, Læsø.
Tobias Birch Johansen, borgmester, Læsø. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 15:49

Gennem flere år har Venstres borgmester på Læsø, Tobias Birch Johansen, modtaget millioner af kroner for at sælge varer og ydelser til Læsø Kommune gennem private selskaber - stort set uden udbud. Det skriver mediet Frihedsbrevet.

Gennem de seneste 10 år har Tobias Birch Johansens selskaber fået et tocifret millionbeløb for at levere olie, sodavand og fragt til den kommunalt ejede havn og det kommunale selskab Læsøfærgen, viser en aktindsigt i borgmesterens private selskabers handel med kommunen, som Frihedsbrevet har fået.

Læsø Kommune oplyser til mediet, at det er foregået uden udbud. Borgmesteren påpeger dog, at han kan huske, at et af hans selskaber vandt opgaven om at levere brændstof til Læsøfærgen. Han medgiver, at der i forbindelse med leveringen af olie og sodavand aldrig har været nogen udbud. Han holder dog fast i, at kommunen ikke har betalt overpris for ydelserne.

- Jeg mener, at jeg har leveret en ordentlig service til en ordentlig pris uden at tage røven på nogen, siger Tobias Birch Johansen til Frihedsbrevet.

Tobias Birch Johansen har været borgmester i Læsø Kommune ad to omgange. Første gang fra 2014-2017, og i denne omgang siden januar 2022.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden