Lam efter skiulykke: Nu går han
Mindre end to måneder efter han blev lam fra taljen og ned, kan Fredrik Øie Sørensen gå uden hjælpemidler
Opdateret kl. 17:40
VIBORG: For knap en måned siden var det en kraftanstrengelse for ham, når han skulle løfte fødderne fem centimeter fra gulvet.
I dag kan han gå.
Fredrik Øie Sørensen fra Nørresundby er med kæmpeskridt og maksimum hastighed tilbage til det liv, han levede, før han i slutningen af januar kørte ind i et træ på en skiferie og blev lam fra taljen og ned.
Den unge mand, der i mellemtiden har fejret sin 18 års fødselsdag, kan i dag gå. For det meste foregår det ved hjælp af krykker - Nogle gange én, andre gange begge to. Og en sjælden gang bliver alle hjælpemidler lagt til side, så udviklingen står klart for enhver.
Overraskede fysioterapeuter
Efter skiulykken var Fredrik Øie Sørensen indlagt på Aarhus Universitetshospital, men er nu overflyttet til Viborg Sygehus, hvor han gennemgår intensiv genoptræning.
- Fysioterapeuterne har sagt, at jeg ikke burde kunne så meget, som jeg kan nu. Jeg tror også, at lægerne i Oslo ville blive meget overraskede, hvis de så mig nu, siger Fredrik Øie Sørensen, der i Norge fik at vide, at han aldrig kom til at gå igen.
170 meter på seks minutter
På under to måneder har Fredrik Øie Sørensen kæmpet sig tilbage fra at være sengeliggende i Oslo til at klare en gangtest på seks minutter.
170 meter tilbagelagde han, da han i fredags for første gang blev testet efter ulykken.
Nu skal der med mellemrum følges op på prøvelsen, som skal forbedres, i takt med at balancen vender tilbage. Inden påske skal lægerne nemlig vurdere, hvornår Fredrik Øie Sørensen skal udskrives.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.