Landart på bredden af St. Øksø
Dome-nørd Jørgen Mortensen og keramiker Vibeke Sunde gør fælles sag for truet natur
REBILD: Som et indslag i Rebild Kulturuger har dome-nørden Jørgen Stendal Mortensen og keramiker Vibeke Sunder i fællesskab lavet et værk i skovbrynet ved bredden af St. Øksø.
Hun har lavet en hare, 20 honningbier, en lærke og blomstrende fruesko i rå ler, der hver især står i en lille dome indeni en stor dome lavet af pil.
I en lille ødelagt dome ses fodspor efter menneske og ulv.
De to har ønsket at sætte fokus på menneskers huseren i og med naturen og det lige ved siden af pladsen, hvor storfilmen Hobitten blev vist som den markante begyndelse på to uger med masser af kultur rundt i hele Rebild Kommune.
Deres installation vil blive stående, hvis folk ellers kan lade den være i fred, indtil kulturugerne slutter 22. september.
Men hvis det regner, tager lerfigurene også skade, men det gør ingenting.
Se mere på www.kulturen.net