Landbruget hamstrede sprøjtegifte i stor stil

DANMARK:Fra 1. juli i år steg afgifterne kraftigt på de mest miljøbelastende sprøjtemidler. Men det havde landmændene taget højde for, viser bekæmpelsesmiddelstatistikken 2012, der offentliggøres i dag. Landbruget har hamstret i stor stil for at have de mest kradsbørstige midler på hylderne, når afgifterne på dem steg. Det betød, at miljø- og sundhedsbelastningen fra de solgte sprøjtemidler steg med hele 66 procent fra 2011 til 2012.

Det skriver Politiken tirsdag.

Kan skade naturen

Hamstringen vil skade naturen, især arter, som har svært ved at klare sig i det intensive konventionelle landbrug.

- Flere af de midler, der har solgt ekstra, er meget grimme for vandløbsorganismer, især krebsdyr. Andre midler tager groft sagt alt, hvad der kryber og kravler i marker. Det er jo også baggrunden for de ekstra afgifter på dem, siger Peter Esbjerg, professor på Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab, til Politiken.

De nye tal får Danmarks Naturfredningsforening (DN) til at efterlyse en strengere regulering.

- Vi anerkender, at regeringens sprøjtemiddelstrategi knap har fået lov at virke. Men de nye tal viser med al tydelighed, at vi ikke skal forvente, at landbruget pludselig selv indser problemerne omkring sprøjtegifte og påtager sig ansvaret for at nedbringe brugen af giftene. Der skal i stedet håndfast regulering til, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN, til Politiken.

- Bruger så lidt som muligt

I landbruget mener man, at DN er ”unuanceret”.

- Vi bruger generelt så lidt sprøjtemidler som muligt, men så meget som det er nødvendigt, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, til Politiken.

Miljøminister Ida Auken (SF) siger, at der er taget højde for hamstringen, da sprøjtemiddelstrategien blev udarbejdet:

- Det er dårlig stil, at landbruget har hamstret sprøjtemidler, men det kommer ikke rigtig bag på mig. Derfor er der også taget højde for en hamstring, da vi udarbejdede sprøjtemiddelstrategien. Det er også derfor, at vi først i 2015 skal nå målet om at sænke belastningen med 40 procent, siger Ida Auken til Politiken.