Landets første 17-årige bilist
Tirsdag fik Camilla Lemvig Andersen sit kørekort
Opdateret kl. 14:38
Der blev skrevet danmarkshistorie i Fjerritslev tirsdag klokken 13.10. Her fik 17-årige Camilla Lemvig Andersen som en af landets første sit kørekort.
Den nyslåede bilist går til hverdag i 10. klasse på Han Herreds Efterskole og har taget sit kørekort hos Jens Erik Christensen, KørNord.
Camilla Lemvig Andersen er startet op efter de gamle regler, fortæller Jens Erik, men kunne altså i dag som 17 årig gå op til køreprøve efter de nye regler.
Hun bor normalt i Gedsted, og i dagens anledning havde mor Dorte Lemvig Andersen taget turen til Løgstør, hvor prøven foregik.
Det var derfor en stolt mor, der med datteren ved rettet kom kørende tilbage til Efterskolen.
De nye regler kræver, at en erfaren bilist på mindst 30 år, der har haft kørekort i mindst 10 år er med i bilen som ledsager.
Det er gode erfaringer fra blandt andet Tyskland og Sverige, der er årsag til vedtagelsen af de nye regler, fortæller Jens Erik Christensen.
Her har man set op til 25 procent færre uheld for de 18 årige, fordi de netop tilegner sig både rutine og erfaring i trafikken, inden de må køre alene. Men Camilla er allerede en rigtig god bilist, og hun fik meget ros af den motorsagkyndige Kurt Jensen, slutter Jens Erik.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.