Hirtshals

Landets største fiskekutter skabte kø i Hirtshals

292 millioner kroner

HG 264 ”Ruth” får hjemhavn i Hirtshals. På onsdag letter det 292 millioner kroner dyre skib anker og stævner mod et fiskefelt vest for Irland for at fange blåhvilling.
HG 264 ”Ruth” får hjemhavn i Hirtshals. På onsdag letter det 292 millioner kroner dyre skib anker og stævner mod et fiskefelt vest for Irland for at fange blåhvilling.

Opdateret kl. 22:16

HIRTSHALS: Sjældent - hvis nogensinde før - har der været så mange mennesker på havnen i Hirtshals.

Rigtig mange brugte nemlig lørdag eftermiddag på at komme om bord på landets største fiskekutter - HG 264 ”Ruth”. Rederiet Ruth holdt åbent skib på deres seneste medlem af fiskeflåden, og det skabte kø og p-problemer på havnen.

På åbent skib-dagen var der også lejlighed til at tjekke udstyret ?på den topmoderne kommandobro.

Skibet - der er 87 meter langt - er dog langt fra en klassisk fiskekutter, og indvendigt minder den mere om en kæmpe lystyacht med læderindtræk og plankegulv. Men det cirka 292 millioner kroner dyre skib kommer dog ikke til at sejle rundt i Middelhavet.

Ruth er 87 meter langt og dermed Danmarks største fiskekutter.

- På onsdag tager vi afsted på den første tur. Vi skal vest for Irland for at fange blåhvilling, fortalte skipper Mikkjal Gotfred, der om bord på skibet bliver chef for syv mand: To styrmænd, en kok, to maskinmestre og to dæks-mænd. Skibet er så automatiseret, at det er nok med et samlet mandskab på otte.

Tre døgn til irsk fiskefelt

Det tager tre døgn at sejle fra Hirtshals til det irske fiskefelt, og skipperen regner med, at det tager tre-fire dage at få fyldt lasten med 3500 tons fisk. Det dyre skib skal være på havet så meget som muligt, så der er flere hold sømænd, der skiftes til at have vagten en måned af gangen.

Foto: Martin Damgård

For at det overhovedet kan betale sig at købe skibe i den størrelse, kræver det, at rederiet har kvoter nok til, at det er tilladt at fange så mange fisk. Det er der ikke mange, der har - men Rederiet Ruth har.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden