Landmand dyrker strøm

På en mark ved Mygdal er træer erstattet med en hektar solceller - Nordjyllands hidtil største anlæg af sin slags

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

MYGDAL:Det hidtil største jordplacerede solcelle-anlæg i Nordjylland er netop opført på en mark ved Mygdal. Solcellerne fylder i alt én hektar og kan producere strøm nok til mere end 60 husstande.

Lige nu mangler anlægget kun at blive tilsluttet den lokale transformatorstation, så kan den første strøm fra solcellerne flyde ud på det nordjyske elnet.

Ejeren af anlægget er den tidligere landmand Jørgen Krøgholt. Han besluttede at investere i anlægget i november sidste år, da afregningsprisen for solcelle-el var 130 øre pr. kWh. I marts blev loven lavet om, så afregningsprisen røg ned på 60 øre pr. kWh.

Jørgen Krøgholt kom dog med i en overgangsordning, så prisen atter kan blive 130 øre - hvis ordningen ellers godkendes af EU.

- Jeg vil gerne støtte grøn energi, men det vigtigste incitament er jo at få en fornuftig forretning ud af det. Det kan jeg bestemt ikke, hvis prisen kun er 60 øre, siger Jørgen Krøgholt.

Anlægget har kostet fire mio. kr., som forventes at være tjent ind igen på otte-ni år. Det er på 400 kW og består af i alt 1600 solcellepaneler. Den forventede levetid er 25 år.

Anlægget er opført af Green Source i Frederikshavn.

- Vi har tidligere opført anlæg på 70-80 kW, så det her er vores hidtil største og mig bekendt det største af sin slags i Nordjylland. Vi er mere end tilfredse med resultatet, siger Kim Stubbegaard Reese, salgsdirektør i Green Source, der som led i aftalen med køberen fremover skal overvåge anlæggets funktion og produktion.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.