Landsby bag store planer

Folkeoplysningsudvalget har netop afsat penge til en markant modernisering at Dybvad Hallen

Dybvad Hallen skal i fremtiden omdannes til at være hele egnens aktivitetscenter. 

Arkivfoto: Henrik Louis Simonsen

Dybvad Hallen skal i fremtiden omdannes til at være hele egnens aktivitetscenter. Arkivfoto: Henrik Louis Simonsen

DYBVAD:I det seneste halvandet år har et udvalg under bestyrelsen i Dybvad Hallen arbejdet på en modernisering af hallen.

Målet er at omdanne Dybvad Hallen til hele egnens aktivitetscenter, og både skolen, borgerforening, ældrecenter og idrætsforeninger er involveret i projektet, der forventes at koste et pænt stykke over 10 millioner kroner. Penge som blandt andet skal finansieres via private fonde.

Forleden frigav Frederikshavn Kommunes folkeoplysningsudvalg 100.000 kroner til et såkaldt forprojekt, og dermed er de ambitiøse planer skubbet godt i gang.

Borgerne på egnen kan blandt andet se frem til et bredere udbud på motions- og idrætssiden og et bredere udvalg af aktiviteter, der tiltrækker brugere i alle aldre.

For eksempel er Dybvad Ældrecenter fremkommet med forslag om motionsmuligheder for de ældre, såvel som et sundhedsrum, hvor kommunens fysioterapeut skal behandle borgerne fremfor at transportere dem til Frederikshavn eller Sæby.

Det er ligeledes hensigten at åbne arealet mellem skolen og hallen op med et kombineret skaterområde/regnvandsopsamlingsbassin, sådan, at det integreres og udnyttes optimalt til idræt, leg og socialt ophold - også uden for skoletiden.

Funktionelt og bygningsmæssigt ønsker borgerne i Dybvad at åbne op, skabe rum eller "zoner" indendørs, som er rare at opholde sig i - for eksempel en læsezone (mini-bibliotek) eller en gaming-zone.

I projektet indgår også ønsket om at gøre hallen mere energivenlig samt at minimere de næste mange års driftsudgifter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.