Landsbyerne vil overleve
Landsbyerne skal nok klare sig, selv om skolen lukker, siger landsbyforsker Jørgen Møller, der dog ikke forstår, hvorfor debatten i Frederikshavn Kommune kommer så sent

Stensnæsskolen i Voerså skal måske lukkes. Men selv om en skole lukker, er det ikke ensbetydende med, at byen uddør, lyder fra landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet.
FREDERIKSHAVN:Elling, Voerså, Gærum og alle de andre landsbyer dør ikke, bare fordi skolen lukker. Det er der ikke noget forskningsmæssigt dokumentation for.
Det er faktisk snarere tværtimod. De forskningsresultater, der foreligger, viser, at et år eller to, efter skolen er lukket, er man tilbage ved ”normale tilstande”. Skolen er vigtig, men ikke altafgørende, og det, der bekymrer forældrene, er ikke deres børns skolegang. Det er huspriserne.
Sådan siger landsbyforsker ved Aalborg Universitet, Jørgen Møller, som altså ikke frygter for landsbyernes fremtid, hvis skolen lukker.
- Det her med, at landsbyer dør, er simpelthen ikke korrekt. Det er helt op til de mennesker, som bor der. Der vil opstå en masse dynamik, hvis skolen lukker. Nogle steder bliver der skabt en friskole. Andre steder siger man: Okay - vi har mistet vores skole. Hvad kan vi så finde på i stedet for at gøre byen attraktiv? Kan vi overtage bygningerne fra kommunen til ingen penge? Eller kan vi etablere et nyt beboerhus, siger Jørgen Møller.
Gode busruter
Samtidig bliver der som regel sørget for gode busruter eller cykelstier til nærmeste skole.
- Det må først og fremmest handle om, at børnene kommer i en god skole. Men hvis jeg kender folk ret, vil debatten i stedet handle om, at huspriserne skal holdes oppe. Jeg kunne skrive en drejebog over folks reaktioner, for alle steder er det de samme argumenter, og det er de samme modargumenter. Og ingen hører ikke efter, hvad modparten siger.
Oppe i omdrejninger
Jørgen Møller konstaterer som nævnt, at landsbyerne rimeligt hurtigt vil være oppe i omdrejninger igen. Men det er samtidig vigtigt at konstatere, at der er en grund til, at skolerne lukker.
- Det er jo sådan, at hvis en skole skal lukke, er det fordi, der er for få børn. Det vil sige, at der er nogle gode grunde til at lukke en skole - både undervisningsmæssigt, men også i forhold til kommunens økonomi.
Voldsomt sparekrav
- I Frederikshavn Kommune, hvor der er et voldsomt sparekrav, når de økonomiske ender jo slet ikke sammen. Folk flytter væk, og kommunen mister udligningstilskud, bloktilskud og skatteindtægter. Og hvis ikke politikerne lukker de her skoler, går Frederikshavn Kommune fallit.
Jørgen Møller mener, at politikerne i Frederikshavn burde være gået i gang med skolelukninger for fem, seks år siden. I den forbindelse er der grund til at kigge mod Hjørring, som for længst har taget den debat.
- Frederikshavn Kommune har så svære økonomiske problemer, og derfor er debatten om skolelukninger kørt af sporet. Det skulle jo handle om pædagogik. Men fordi politikerne er i sidste øjeblik, kommer skolelukningerne i stedet til at handle om besparelser, og folk føler sig ”kørt over”.
Klokket i det
Landsbyforskeren er ikke i tvivl om, at det er det tidligere byråd, der har klokket i det, fordi debatten burde have fundet sted for mange år siden.
Men sket er sket, og nu handler det om, at landsbyerne skal tro på sig selv og forsøge at komme videre.
- Men det er klart, at hvis man har alt for mange grædeminer og nedadvendte mundvige på, så bliver svært. Men vi ved fra andre landsbyer, at borgerne er gode til at stamme ballerne og tage imod de udfordringer, som kommer.
- Så må borgerne gøre byen attraktiv igen - for eksempel ved at udvikle foreningslivet eller arrangere sommerfester eller kulturarrangementer. På den måde tyder alt på, at landsbyerne vil overleve, siger Jørgen Møller.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.