Landsdækkende hastighedskontrol på vejene
Politiet har i denne uge fokus på at få bilister til at sænke farten
Opdateret kl. 10:02
HELE LANDET: Farten skal sænkes på de danske veje, og derfor gennemfører politiet fra 21. til 27. august en landsdækkende hastighedskontrol.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
- Hver eneste dag registrerer vi for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, siger Christian Berthelsen fra Nationalt Færdselscenter, Rigspolitiet.
Halvdelen kører for stærkt
Det er især på landevejene, at der bliver kørt for stærkt, fortæller Christian Berthelsen.
- Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører over halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker, siger han og tilføjer:
- Vi har over en årrække oplevet et gennemsnitligt fald i antallet af alvorlige trafikulykker og dræbte i trafikken i Danmark. Desværre ændrede denne kurve sig i en negativ retning i 2016.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.