Landsretten afgør sag om dødsfyrværkeri

Onsdag startede ankesagen ved Vestre Landsret, som nu skal tage stilling til, om den principielle dom over en 30-årig mand, der blev gjort ansvarlig for dødfaldene, er korrekt.

I februar blev han nemlig ved Retten i Aalborg dømt seks måneders fængsel uagtsomt manddrab og fareforvoldelse ved at have solgt de dræbende bomber, og sagen er den første af sin art i Danmark.

De tragiske ulykker skete inden for 20 minutter omkring årsskiftet. Her sprang først en krysantemumbombe i en have i Assens, hvor en 37-årig familiefar blev dræbt på stedet, mens familien og gæster fejrede nytåret inde i huset. Kort efter midnat sprang endnu en bombe. Denne gang i Skjellerup, hvor en gruppe unge mennesker holdt nyårsfest. To mænd på henholdsvis 24 og 25 år blev dræbt, mens to andre fik alvorlige øjenskader.

Nægter salg af bomber

Efter ulykkerne pegede politiets efterforskning på den 30-årig. Og selvom anklagemyndigheden mener, at han var leverandør af dødsfyrværkeriet, så har han både i byretten og nu i landsretten nægtet overhovedet at have solgt bomberne.

Han har dog erkendt, at han solgte lovligt fyrværkeri til venner, men at han ikke tjente på salget, som, i følge ham, blot var en form for vennetjeneste.

Den forklaring står i kontrast til flere vidner, der har forklaret, at de købte krysantemumbomber af netop den 30-årige.

- Jeg ved ikke, hvorfor de siger, at jeg solgte. Det gjorde jeg ikke, sagde den 30-årige bestemt i landsretten.

Egen skyld eller ej?

Dommen ved byretten i Aalborg er af stor principiel betydning, da det er første gang, at en sælger af fyrværkeri er dømt efter de paragraffer i straffeloven.

Det helt centrale spørgsmål i landsretssagen bliver også, hvor grænsen mellem egen skyld og ansvar går. Og her er farligheden af bomberne samt årsagen til ulykkerne vigtige parameter.

Ifølge kriminalteknikernes teori har de dræbte antændt den såkaldte stupin, der brænder ekstremt hurtigt og antænder bomben med det samme, mens de stod med hovederne inde over affyringsrøret.

Idet bomberne er blevet skudt op af røret, har de ramt personerne og er sprunget i hovedhøjde, forklarede en kriminaltekniker i landsretten.

Rasmus Amandusson spurgte kriminalteknikeren, om der ville have været sket samme skader, hvis de dræbte ikke havde stået med hovederne inde over affyringsrøret - men stadig meget tæt på - uanset om de havde antændt bomberne rigtigt eller forkert.

Til det svarede kriminalteknikeren nej.

Der forventes at falde dom i sagen torsdag.