Tylstrup

Lang kø på motorvej efter lastbiluheld

Kvinde til tjek på sygehus efter sammenstød på motorvej E39

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:52

TYLSTRUP: En russisk lastbil stødte sammen med en personbil på motorvej E39 lige nord for Tylstrup onsdag morgen midt i den travleste myldretid.

Begge spor i sydgående retning på motorvejen blev spærret lige efter uheldet, som skete ca. kl. 07.30, og det skabte straks lang kø på E39.

Efter 15-20 minutter kunne det ene af de to sydgående motorvejsspor genåbnes, og så begyndte trafikken at glide igen. Og lidt senere blev motorvejen genåbnet i fuldt omfang, oplyser Nordjyllands Politi.

En kvinde i personbilen blev kørt til tjek på sygehus efter trafikuheldet, men hun skulle ikke være kommet noget alvorligt til, ifølge de oplysninger politiet har, beretter vagtchef Henrik Beck.

Politiet ved ikke, hvorfor den russiske lastbil og personbilen stødte sammen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden