Lokalpolitik

Lang sagsbehandlingstid

Brønderslev Kommune klager til Natur og Miljøklagenævnet

Arkivfoto
Arkivfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Et flertal i Brønderslev Byråd har sendt en klage afsted til Natur- og Miljøklagenævnet, der kan bruge op imod et år til at afgøre en klagesag.

Samtidig ønsker kommunen en lovændring, så råd som Økologisk Råd ikke længere kan klage over forhold, de ikke har besigtiget.

Borgmesteren mener, at erhvervsmulighederne i landkommuner bliver stærkt forringet af den lange sagsbehandlingstid og automatiske klageret.

Det er en konkret sag om en minkfarm, der får et flertal af byrådet til at reagere. Kommunen har givet en paragraf 11 miljøgodkendelse til udvidelse af minkproduktion til en lokal minkavler. Udvidelsen klager Økologisk Råd over til Natur- og Miljøklagenævnet uden at have besøgt farmen eller området overhovedet. Og da kommunen kommer i dialog med nævnet, viser det sig, at klagen først forventes afgjort efter et års tid. Alt for længe, mener Lene Hansen (S):

- Vi anerkender fuldt og helt, at der er en klageinstans, og at borgere og interesseorganisationer kan klage til denne. Det er en vigtig del af demokratiet. Men vi synes, det er urimeligt, at en organisation kan sidde i København og klage over forhold, man overhovedet ikke har bevæget sig op for at undersøge, og at selvsamme klage skal tage et år at behandle. Skiftende regeringer er efter kommunerne i forhold til, at vi skal være erhvervsvenlige, effektive og hurtige.

- Jeg synes, at staten bør se sine egne organisationer efter i sømmene også. I en landkommune som vores lever vi i høj grad af, at iværksættere både inden for landbrug og andre erhverv vil etablere sig og starte erhverv, der giver mulighed for at øge væksten og mindske arbejdsløsheden. Men hvem tør binde an med det, når klager over ens virksomhed kan være over et år om at blive behandlet – i den periode må ejeren ikke foretage sig noget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden