Langt marked gav 3,6 millioner kroner

1,5 Millioner kroner til byens foreninger

Hjallerup Marked gav 3,6 mio. kr. til byen. Privatfoto

Hjallerup Marked gav 3,6 mio. kr. til byen. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Hjallerup Marked har på det årlige repræsentantskabsmøde præsenteret årets resultat. Årets overskud til byen lyder på i alt 3,6 millioner kroner, heraf går 1,5 millioner kroner til den kasse i Markedsforeningen, som byens foreninger kan søge tilskud fra.

- Hjallerup Marked er skabt af frivillige, og i år var 350 nye frivillige med til at sikre et rigtig flot resultat, der vil vende tilbage til byens foreningsliv, siger formand Keld Nielsen.

2017-udgaven af Hjallerup Marked faldt sammen med pinsen og gav en ekstra markedsdag. Det har naturligvis smittet positivt af på årets resultat. Markedsudvalget kan således notere sig den næsthøjeste omsætning nogensinde, men det bliver samtidig også dyrere at afholde marked hvert år.

- Markedsudvalget er allerede i fuld gang med planlægningen af næste års marked, hvor vi er tilbage på de normale tre dage, og så lurer et 275-års jubilæum i 2019, siger Keld Nielsen.

Ved repræsentantskabsmødet offentliggjorde Rikke Mersholm, at hun efter fem år udtræder af Markedsudvalget, hvor hun især har varetaget pr. Rikke Mersholm stedfortræder udnævnes af Hjallerup Samvirke i næste måned.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.