Lars Rasmussen begejret over VH-sejr
Vendsyssel Håndbold vandt premieren 1. division sikkert mod Hadsten
HADSTEN: Superlativerne stod i kø for at forlade cheftræner Lars Rasmussen mund efter Vendsyssel Håndbolds premieresejr på 28-22 ude over Hadsten i damernes 1. division.
- Vi fører fra start til slut, og pigerne leverer en fantastisk koncentreret indsats, hvor de følger taktikken til punkt og prikke. Især forsvaret står fantastisk og jeg er meget stolt over holdet, siger Lars Rasmussen.
Vendsyssel var midtvejs gennem anden halvleg foran med hele 24-14.
- Så skifter jeg meget ud, og giver de unge noget spilletid, og derfor bliver sejren ikke helt så stor, siger cheftræneren.
- Hadsten er et godt hold, så det er flot at tage herned og vinde så suverænt. Vi er meget længere med det her hold, end jeg havde turde tro på, slutter han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.