Larsen: Både godt og skidt
Aalborg Håndbold rimeligt tilfreds med europæisk lodtrækning
WIEN: Det var med blandende følelser, at Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen torsdag kunne gøre status over lodtrækningen til gruppespillet i EHF Cuppen, som Aalborg Håndbold kvalificerede sig til med to sejre over schweiziske St. Gallen i de seneste to weekender.
Aalborg Håndbold blev parret med spanske Fraikin BM Granollers fra det første seedningslag, tyske SC Magdeburg fra andet seedningslag og endelig rumænske Dinamo Bukarest fra tredje seedningslag.
- Hvis vi kigger på det økonomiske først og fremmest, så ser det nogenlunde fornuftigt ud. Der er ikke specielt langt til Magdeburg, og samtidig er det et hold, der godt kan trække en del tilskuere til hjemmekampen i Jutlander Bank Arena. Dels har de et rigtigt stærkt hold, og dels har de to af vores tidligere spillere (Jannick Green og Jacob Bagersted, red.) i truppen, siger Jan Larsen.
Sportsligt er Aalborg kommet i gruppe med et af turneringens absolut stærkeste hold i form af Magdeburg, mens der er bedre muligheder for at skabe et resultat mod gruppens to øvrige modsandere.
- Der er bestemt ikke nogen af kampene, der er nemme. Granollers ligger nummer fire i Spanien, og selvom spansk håndbold ikke er, hvad det har været med undtagelse af Barcelona, så er det to lige opgør. Bukarest fører i øjeblikket den rumænske liga, og det borger for en vis kvalitet, for vi har set, hvor mange problemer Skjern har haft med Baia Mare i Champions League i denne sæson, siger direktøren
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.