Lasse Nielsen: Det er mærkeligt
Forsvarsspilleren kan fejre mesterskab med sin gamle klub, men er rykket ned i Holland
AALBORG: Lasse Nielsen havde taget turen tilbage til Aalborg for at fejre sine tidligere holdkammeraters helt fantastisk sæson. Men for forsvarsspilleren var det en noget specielt oplevelse.
Samme dag, som han kunne glæde sig over, at AaB vandt det danske mesterskab, rykkede han nemlig ned med sin nye klub NEC Nijmegen i Holland.
- Det er jo ikke så sjovt, for jeg er jo ansat i NEC i nu. Havde vi reddet os, så havde det da været noget sjovere. Men jeg er da meget glad for at se, at AaB er blevet mestre. Der er rigtig god stemning og alle er glade, siger forsvarsspilleren.
Lasse Nielsen er stadig på kontrakt i den hollandske klub, men han har stadig ikke fået afklaret, hvad der skal ske efter sommerferien.
- Der er jo ingen tvivl om, at de skal spare nogle penge, så lige nu er det svært at vide, hvad der sker. Jeg er stadig på kontrakt, men jeg har ikke meget lyst til at spille i den næstbedste række i Holland. Om jeg smutter, det må tiden vise, men jeg vil gerne spillere på højere niveau, og det håber jeg, at jeg kan komme til. Kunne det være et andet sted i udlandet, vil jeg gerne det, men jeg er selvfølgelig åben for rigtig meget med den situation, jeg står i lige nu, siger Lasse Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.