Lasse Nielsen på landsholdet
AaB-forsvareren erstatter en skadet Andreas Bjelland i landsholdstruppen til onsdagens testkamp mod Slovakiet
ODENSE: Der er to AaB’ere med i den landsholdstrup, der onsdag aften spiller mod Slovakiet i Odense. Angriber Nicklas Helenius blev udtaget forleden, og tirsdag aften fik også forsvarer Lasse Nielsen et opkald fra Morten Olsen.
Landstræneren har valgt at se bort fra Twentes Andreas Bjelland, der døjer med en mindre skade, og det baner altså vejen for Lasse Nielsen.
- Der er ingen grund til at risikere en forværring af de problemer, Andreas har med venstre fod. Det er vigtigere for Andreas, hans klub og for os, at han får etableret sig med en god start i sin nye klub, og han er klar til kampen mod Tjekkiet i næste måned. Derfor vælger vi at se bort fra ham til kampen mod Slovakiet her i morgen aften. Vi indkalder i stedet Lasse Nielsen, som gjorde det rigtigt godt på Ligalandsholdet i vinter, og han kommer lige fra en god præstation sammen med Kenneth Emil Pedersen for AaB, siger Morten Olsen til DBU’s hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.