Trafikulykker

Lastbil på afveje

Væltede om på siden efter at været kommet ud i rabatten på Løgstørvej lidt vest for Hobro

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 13:35

HOBRO: En lastbil kom på afveje kort før middag mandag.

Lastbilen er tilsyneladende kommet lidt ud i rabatten og derfra gledet ud på en mark, oplyser Nordjyllands Politi.

Meldingen til Nordjyllands Beredskab i Hobro lød på fastklemte, men det skyldtes i følge politiet, at lastbilen nærmest væltede om på siden, og chaufføren derfor ikke kunne komme ud af førerhuset.

Uheldet skete på Løgstørvej ud for nummer 142 mellem Stenild og Nørager, men lastbilen var kommet så meget på afveje, at det ikke blev nødvendigt at spærre vejen for trafikken på vejen.

Ingen skulle ifølge politiets oplysninger være kommet til skade ved uheldet.

Gå til relaterede emner

Forsiden