Lastbil ramte barn: Stak af fra uheld
En syv-årig dreng blev mandag morgen ramt af en lastbil i Nørager
Opdateret kl. 21:01
NØRAGER: En syv-årig dreng blev mandag morgen ramt af en lastbil, der efterfølgende stak af fra stedet.
Det oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.
Uheldet skete omkring klokken 07.30 i Bredgade i Nørager, hvor den syv-årige kom cyklende. Drengen kom ikke alvorligt til skade ved uheldet, men fik lettere skader i ansigtet, oplyser vagtchefen.
Lastbilen fortsatte sin kørsel efter uheldet, og politiet betragter derfor chaufføren som flugtbilist.
Politiet ledte mandag efter lastbilen og chaufføren - uden held.
- Men vi har fået et par henvendelser fra nogle borgere, og dem arbejder vi videre med tirsdag, sagde vagtchef Michael Elkjær mandag aften.
Har man set noget i forbindelse med uheldet, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.