Lav æbletræer på Boldrup Museum

Karsten Hansen står igen i år for det populære podekursus på Boldrup Museum onsdag 8. marts. Arkivfoto
Karsten Hansen står igen i år for det populære podekursus på Boldrup Museum onsdag 8. marts. Arkivfoto

De sidste tre år er der blevet afholdt nogle meget velbesøgte podekurser på Boldrup Museum.

Den tradition ser man på museet ingen grund til at ændre på, så onsdag 8. marts kl. 19 kommer Karsten Hansen - alias Natur Karsten eller Kasten Kortbuks - igen med hele sit imponerende arsenal af podekviste og grundstammer.

Disse kan deltagerne få lov til at gå på rov i, når de skal lave deres egne frugttræer.

- Det er en helt speciel fornemmelse at lave sine egne æbletræer, man føler sig næsten som Vorherre selv, selv om processen er såre simpel og noget som selv den mest fumlefingrede kan finde ud af, fortæller Boldrup Museums naturvejleder Gert Rubæk.

Karsten Hansen har medbragt alt det, man har brug for til at lave sine egne levedygtige æble- og frugttræer.

Og som altid når Karsten Hansen laver podekurser, er der mange gamle og næsten glemte sorter at gå i gang med, når de personlige æbletræer skal produceres.

Det koster 100 kr. at deltage i aftenen, og herudover betaler man 15 kr. pr. podning.

Museet er vært ved kaffe og småkager, og forhåndstilmelding er ikke nødvendig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden