Cykelsport

Le Mans på rugbrødsmotor

Vendelbo arrangerer og andre cykler i 24 timer

Hjørring-trioen Lars Asmussen (tv) på 43 år, Kurt Brandi (i midten) på 51 år og 62-årige Jørgen Vendelbo stiller op som Team CCH ved Race24 15.-16. juni.
Hjørring-trioen Lars Asmussen (tv) på 43 år, Kurt Brandi (i midten) på 51 år og 62-årige Jørgen Vendelbo stiller op som Team CCH ved Race24 15.-16. juni. Bent Bach
HJØRRING: Når den nordjyske racerkonge Tom Kristensen 15.-16. juni introducerer Audis seneste teknologiske satsning indenfor motorsport ved 24 timers løbet i Le Mans, så kommer verdens ældste motorer i sving på Ring Djursland.

Idémand fra Ilbro

Det er dømt ren energi og rugbrødsmotor, når op mod 150 teams med tre ryttere på hvert hold stiller til start i Race24 - Danmarks første udgave af et 24 timers-løb på racercykel, som gennemføres helt efter samme regler som ved motorløbet i Le Mans. Og i præcis samme tidsrum - fra lørdag kl. 15 til søndag kl. 15.

Idémanden bag løbet er Jesper Johansen fra Ilbro, som også er manden bag Danmarks mest populære cykelsite på nettet, feltet.dk.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Jesper Johansen håber, at Race24 kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed.
Der køres i de tre kategoorier GP1, GP2 og GP3. GP1 er for hold med en samlet alder på under 120 år. GP2 er for hold med en samlet alder på mellem 120-149 år. Og GP3 er for hold med samlet alder på +150 år.
Kun én rytter fra hvert hold må være på banen af gangen. Én rytter må højst køre fire timer i træk og maksimalt 14 timer i alt.
Det team, der har kørt flest omgange på 24 timer, har vundet løbet. Er der hold på omgangshøjde, vinder det hold, som undervejs har kørt hurtigste omgang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden