På det ene står: ”Har ikke råd til dobbeltcarport.” På det andet: ”Jeg har bøjet min iPhone 6+, og nu er den kaput.” Og på det tredje står: ”Vi har ikke penge til at tage familien med til Thailand i vinterferien.”

Tegningen er med al tydelighed en skarp kommentar til den økonomiske plage, som lige nu bider i danskernes husholdningsbudgetter: Inflationen.

I 25 år har vi stort set ikke set skyggen af inflation, men nu er den allestedsnærværende. Hele 5,3 procent er priserne steget i løbet af de seneste 12 måneder – det højeste spring i nyere tid.

Vi mærker det i supermarkedet, på tankstationen, i byggemarkederne og når vi tjekker vores el- og varmeregning. Og nærmest som et symptom fra coronakrisen går snakken om, hvordan vi arme danskere nu skal kompenseres.

Den store stat må da gøre noget, så vores rådighedsbeløb ikke eroderer.

Finansministeriet har beregnet, at hvis danskerne skal bevare købekraften med det aktuelle inflationsniveau på lidt over 5 pct., skal man kan give en almindelig familie 20.000 kroner ekstra i disponibel indkomst ved at sænke skatten.

Det kan gøres ved at mindske bundskatten med 3,3 procentpoint, hvilket vil koste staten 30 milliarder kroner. Eller man kan øge bundfradraget med 26.700 kroner. Så løber regningen op i 38 milliarder kroner. Vel at mærke penge, som skal tages fra den fælles kasse – den, der finansierer vores velfærd.

At Finansministeriets regnedrenge overhovedet er blevet bedt om at lave et sådant regnestykke, viser, hvor inflations-forskrækkede vi er blevet.

Et flertal på Christiansborg har allerede leveret det første politiske misfoster som modsvar til inflationen – den såkaldte varmecheck. En bureaukratisk støtteordning, som udover at hjælpe reelt pressede danskere sørger for, at eksempelvis et velhavende ældre ægtepar, der modtager mindre end 650.000 kroner årligt i pensioner, og som fyrer med gas, nu får penge fra skatteborgerne til at supplere varmeregningen.

Det er da tankevækkende.

Idéen om, at staten skal redde os fra prisstigninger, er mildest talt et økonomisk skråplan. For hvad bliver opfølgeren? Skal politikerne også sikre danskernes købekraft på andre områder? Bliver det næste priskontrol på udvalgte dagligvarer, særskattelettelser til pendlere og støtteordninger til nybyggere?

Husk lige, at danskerne har over 1000 milliarder kroner stående i banken. Vores friværdier er rekordstore, beskæftigelsen er høj og arbejdsløsheden ekstremt lav. Vi er velpolstrede og velstående.

Lad de frie markeder håndtere og absorbere inflationen. Den forsvinder ikke ved, at staten giver os penge. Det er kun en sikker vej til tab af velstand.