Aldrig før har vi taget så varmt i mod flygtninge. Det er historisk godt

Citatet er fra en Nordjyske-artikel, der uden store ord fortalte den egentlig rørende historie om, hvordan den himmerlandske landsby, Rostrup, har taget i mod 50 ukrainske flygtninge. De har fået cykler, boller og et midlertidigt hjem på den nedlagte skole. Som en slags tak har ukrainerne sunget deres nationalsang for en fyldt og bevæget gymnastiksal. 

Enestående er historien glædeligvis ikke - lignede historier er der mange af fra det ganske land, og man kan kun håbe velviljen vedbliver. For flygtninge kommer der stadig fra Ukraine, og desværre er der ikke udsigt til, at strømmen stopper. Foreløbig er der kommet over 30.000 - især kvinder og børn - og ingen ved reelt, hvor mange der kommer. 

For historisk set er modtagelsen af de ukrainske flygtninge enestående. Aldrig før har vi taget så varmt imod flygtninge, og at det sker nu er både godt og bemærkelsesværdigt. 

Kun en gang før er der kommet så mange flygtninge til Danmark. Det var i foråret 1945, omkring 250.000 var flygtet fra nærområdet til det nærmeste sikre land, men naboskabet til trods var det ikke nogen varm velkomst, de tyske flygtninge fik. At de fleste var kvinder og børn gjorde ikke den store forskel - de var simpelthen ikke velkomne. De blev kaldt lusede, lurvede og frække tyskere, der væltede ind over landet, og at hjælpe dem blev betragtet som udansk virksomhed. 

Selvfølgelig var det en anden tid, hadet til tyskerne kunne delvist forklares med nazisternes brutale ugerninger, men den aldeles fjendtlige holdning var skammelig og ude af proportioner. De omtrent 7000 tyske børn, der i løbet af ni måneder i 1945 døde i de danske lejre, havde ikke krigsforbrydelser på samvittigheden. Deres mødres forbrydelse bestod alene i at være tysk. 

Vores forbrydelse var værre, for vi respekterede helt enkelt ikke deres liv. Der skulle andre til at fortælle os, at vi også måtte tage ansvar - stod det til den daværende regering og folkestemning var flygtningene blev sendt retur til Tyskland hurtigst muligt efter befrielsen, men den plan blev blankt afvist af de allierede. 

For et land og folk, der i hvert fald selv mener at være på de godes side, var det et sort kapitel, og siden dengang har dansk udlændingepolitik været plaget og præget af hykleri fra begge sider af den politiske front. 

Selvfølgelig hverken kan eller skal Danmark redde verden, selvfølgelig er der en grænse, for hvor mange, vi kan rumme, og selvfølgelig er det på sin plads at vurdere, om der egentlig er tale om flygtninge. 

Men når først mennesker er her, så skal vi behandle dem som mennesker. 

Det gør vi med ukrainerne, og det er historisk godt.