Denne gang er beskeden dog af en anden karakter, for den store andel brugere bliver bedt om at evaluere på Aula og frit aflevere ris og ros. Den omfattende undersøgelse af brugertilfredsheden er sat i værk af Kombit, der står bag kommunikationsplatformen, og kommer efter års frustration og bashing. 

Netop de mange beskeder, koblet med en uoverskuelig funktionalitet og en manglende systematik og automatisering, har, siden Aula blev introduceret for et par år siden, i dén grad været på dagsordenen.

I oktober havde irritationen over platformen, der skal facilitere dialog mellem lærere, elever og forældre, vokset sig så stor, at den fik omtale i statsminister Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning. 

Ret vildt, når man tænker på at det handler om noget så umiddelbart uskyldigt og smalt som en digital kontaktbog mellem skole og hjem.

Men siden lanceringen af platformen, som traditionen er med offentlige it-systemer, var både forsinket og fordyret, har alle elsket at hade Aula. Den kom som afløser for Forældreintra/Skoleintra, og det dyrekøbte system var ellers designet til at løfte en arbejdsbyrde fra lærerne ved at være mere logisk opbygget og have flere funktionaliteter i samme platform, og samtidig skulle forældrene også blive mødt med en lettere tilgængelig og mere intuitiv brugeroplevelse.

Virkeligheden blev en anden.

Forældrene kan fortælle om hjertebanken og frustration, når de får strømme af meget, meget små informationer tilsendt. Henvendelser, der kan dreje sig om alt fra en glemt gummistøvle i parallelklassen til instruktioner om ordentlig håndhygiejne, føles som en evig strøm af formaninger og krav. Samtidig er det ikke muligt bare at slukke og melde sig ud, for de vigtige informationer om dit barns skolegang er også kun tilgængelige her.  

Lærerne oplever, at henvendelser fra forældrene om stort og småt bare stiger og stiger, og at forældrene forventer svar på alle tidspunkter af dagen. 

 I tidsrummet mellem 8.30 og 9.30 bliver der således sendt 10.000 beskeder på Aula. I minuttet. Det viser en opgørelse, Kombit har lavet.

At lave en undersøgelse af, hvordan lærere og forældre har det med Aula, er en indlysende god idé. Naturligvis skal man se på at få løst tekniske udfordringer og fx sætte Aula op til at kunne differentiere beskeder efter vigtighed. 

Men ligesom Facebook og Instagram ikke skal have skylden for, at småbørnsforældre ser ned i mobiltelefonen i stedet for på deres børn, er det heller ikke Aulas skyld, at henholdsvis lærere og forældre overfalder hinanden med ligegyldig info eller ikke kan forstå, at lille Williams mistede vante i skolegården er uendelig ligegyldig for en bredere kreds.

Måske skulle man forsøge sig med en fysisk kontaktbog og en gammeldags lektiebog til eleverne. For kan nogen egentlig huske, hvorfor vi gik væk fra den og i stedet bandt an med et hundedyrt og åbenbart stærkt forkætret stykke software?