At holde liv i en landsby er såre simpelt, men kræver arbejde og engagement

Dér, hvor liv i landsbyen lykkes, giver lokale erhvervsdrivende en skalle og en skilling for fællesskabet. 

- Naturnationalpark Tranum er en vildt god nyhed, skriver chefredaktør Karen Keinicke. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

- Naturnationalpark Tranum er en vildt god nyhed, skriver chefredaktør Karen Keinicke. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

LEDER:Landsbyen Hillerslev i nærheden af Thisted kan udefra se ud til at være en velsignet plet på landkortet. På trods af et indbyggertal på under 400 inden for byskiltet har man i landsbyen en skole, en daginstitution, en dagligvarebutik, et forsamlingshus og snart sågar en multibane, hvor byens borgere kan mødes og dyrke alle mulige forskellige former for boldspil.  Dertil har skolen og daginstitutionen langt flere børn, end byens beskedne størrelse tilsiger.

Man kunne fristes til at tro, at borgerne i Hillerslev er heldige, men det har faktisk ikke noget med held at gøre. Borgerne, nærmere bestemt de lokale erhvervsdrivende, i byen har ikke fået noget forærende, de har selv investeret tid og også penge i, at Hillerslev skal boble af liv og muligheder. Da først byens børnehave blev lukket i 2015, og da turen kort efter kom til byens folkeskole, tog de lokale erhvervsdrivende over og  købte bygningerne, så Thy Privatskole og en privat daginstitution kunne blive etableret i landsbyen. 

"Erhvervsklub" har de kaldt foreningen af erhvervsdrivende, der hvert år lægger nogle få tusinde kroner i kontingent, men undskylder i Nordjyske nærmest det elitære navn på foretagendet. Hvis man ved klub forstår en gruppe mennesker, der sidder og snakker i en lukket gruppe, er det ganske rigtigt et misvisende navn. For erhvervsklubben er alt andet end en snakke-hyggeklub, den er et praktisk fællesskab, hvor man med få midler og masser af arbejdskraft står for, at der er liv i Hillerslev - til glæde for dem, der allerede bor her og som trækplaster for tilflyttere.

Lad dig ikke narre: Det lyder såre simpelt at gøre, som man har gjort i Hillerslev, og nok er det simpelt, men nemt er det ikke. Det kræver et stort arbejde og en lyst til at lykkes. 

Andre steder i Nordjylland er der eksempler på små samfund, der er lykkes med noget af det samme, tag for eksempel Halkær i Himmerland, som på trods af sin lidenhed har et mad- og kulturhus, der har gjort landsbyen kendt viden om og sørger for, at området kan tiltrække tilflyttere.  Indtil for nyligt gjorde Gjøl Kro noget af det samme for Gjøl, og historien herfra viser, at det også kommer med en vis risiko, når lokale erhvervsdrivende er forskellen på knald eller fald for livsnerven i en landsby, for Gjøl har brug for kroen, hvor problemerne lige nu tårner sig op for ejerne.

Forhåbentlig består kroen på Gjøl, der heldigvis også har både brugs og skole. Og måske kan borgerne her og i andre, nordjyske landsbyer lade sig inspirere af Erhvervsklubben i Hillerslev, hvor man ved at deles om ansvaret, nedsætter risikoen for, at et helt område bliver afhængig af én person eller endnu værre: Af det offentlige eller forskellige fondes nåde. Det kan altså bare noget andet, når man løber rundt på en multibane, som man som lokalsamfund selv har skaffet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden