Beskidt valgkamp: Hvem ruller sig længst ned i svinestien?

Tre socialdemokratiske ministre på stribe er gået i frontalangreb på de borgerlige. Som ikke har andet end personfnidder at skyde tilbage med. Det lover ikke godt for vælgerne

Ministrenes frontalangreb på oppositionen er en forsmag på, hvad der venter vælgerne, og intet tyder på, at blå fløj vil byde ind med mere substans, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Ministrenes frontalangreb på oppositionen er en forsmag på, hvad der venter vælgerne, og intet tyder på, at blå fløj vil byde ind med mere substans, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Lars Pauli

LEDER:Mens den borgerlige blok beskylder Mette Frederiksen for at være magtsyg og enevældig, har statsministeren efterlyst en mindre hård offentlig tone og en bedre demokratisk samtale.

Havde hun dog bare ment det alvorligt.

For er du vimmer, hvor vi savner en seriøs samtale i dansk politik om løsninger på nogle af de gevaldige udfordringer, vi er konfronteret med:

En galoperende inflation. Manglen på varme hænder i ældreplejen, på sygehusene og i skolerne. Den evigt voksende regeljungle i det offentlige. Bedre erhvervsuddannelser. En mindre geografisk skæv kulturstøtte. En energiforsyning, der ikke er afhængig af Putin og andre despoter. Og meget, meget mere.

Men heller ikke Mette Frederiksen tror tilsyneladende længere på, at vi kan skabe en demokratisk samtale. Hen over sommeren har hun sendt tre af sine topministre i medierne med angreb på de borgerlige, og det er i form af verbale lussinger, der er trukket helt nede fra kanten af svinestien.

Senest har klimaets minister, Dan Jørgensen, stemplet Venstre som et parti ”uden lederskab og retning. Styret af desperation og populisme”.

- Jeg ville helt sikkert hellere have Søren Pape Poulsen som statsminister end Ellemann, siger han til Avisen Danmark.

Nu vil Dan Jørgensen næppe nogensinde stemme borgerligt, så hans udsagn er en gratis omgang. En beskidt tackling af en politisk modstander i samme jordfræsende kategori som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards sammenligning af Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen med Trump og justitsminister Mattias Tesfayes beskyldning mod Ellemann for at undergrave det danske folkestyre.

Det er der ikke megen demokratisk samtale over.

Ministrenes frontalangreb på oppositionen er en forsmag på, hvad der venter vælgerne i den forestående valgkamp, og der er i øvrigt intet, der tyder på, at blå fløj vil byde ind med mere substans, nærmere tværtimod.

Kun et emne synes nemlig at samle de efterhånden utallige borgerlige partier, der stiller op, og det er kritik af Mette Frederiksen. Ikke kun af hendes embedsførelse, men i høj grad også af hendes person. Det er, hvad de kan mande sig op til.

Den åbenlyse mangel på en samlet plan og et bud på en ny retning for Danmark efter to år med corona, krig i Europa og en økonomisk krise er i sig selv diskvalificerende. En opposition må som minimum kunne levere et alternativ til det bestående, især i en tid hvor der er et skrigende behov for at bringe samfundet videre. Men vælgerne må nøjes med nedladende personangreb.

Det er sølle.

Lad os håbe, at selve valgkampen bliver mere brugbar for vælgerne og nationen, end sommerens generalprøve har været.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.